Om to år kan op til 90 pct. af alt indhold på nettet være skabt af kunstig intelligens, som kommer til at bidrage massivt til den økonomiske vækst og velstand. Kagen bliver simpelthen større - men vi skal forstå at skære den rigtigt.
Kunstig intelligens (AI) har længe været en af de mest transformative og omtalte teknologier i vores tid. Fra den første film, ”Metropolis” fra 1927, hvor intelligente robotter arbejdede i en dystopisk by, til ikoniske film som ”Rumrejsen 2001”, ”Blade Runner” og ”Terminator”, er AI blevet en fast del af populærkulturen.
Med den seneste udvikling af AI-modeller som Bard, ChatGPT og DALL-E har teknologien nået et helt nyt niveau af anvendelighed og fokus. Pludselig har vi mennesker direkte adgang til teknologien via internettet, og vi forstår i stigende grad dens udviklingspotentiale og konsekvenser.
Markant indvirkning
AI's potentielle indvirkning på økonomien er markant. Den vil gradvist øge produktiviteten, reducere omkostningerne, forbedre kvaliteten af varer og tjenester og bidrage til udviklingen af nye fra sundhedspleje og uddannelse til transport, finans, detailhandel, IT, kommunikation, landbrug, miljø, energi, byggeri og underholdning.
Estimaterne for, hvor meget AI vil bidrage økonomisk, varierer betydeligt. Et nyt studie fra Goldman Sachs peger på en merværdiskabelse på 7 pct. over de næste 10 år, alene fra den såkaldte generative AI. Det omfatter computergenereret tekst, billede og lyd. Det vurderes i den sammenhæng, at 90 pct. af indholdet på internettet kan blive skabt af AI i 2025.
Beregninger fra Accenture antyder, at BNP-væksten i en række lande vil kunne forøges med ca. 1,5 pct. årligt pr. 2035 via hele paletten af AI-teknologier. Det kan virke optimistisk, men selv halvdelen af vækstraten vil have meget stor effekt.
Kagen bliver simpelthen større - men vi skal forstå at skære den rigtigt
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
AI rejser spørgsmål
Anvendelsen af AI rejser en række etiske, politiske og samfundsmæssige spørgsmål. Et af de mest nærværende spørgsmål er, hvordan transformationen af arbejdsmarkedet kommer til at foregå, både for mennesker i nuværende jobfunktioner og for yngre generationer og valg af uddannelser.
Det er oplagt, at originale menneskelige egenskaber fortsat vil have stor værdi i fremtiden. AI kan ikke erstatte det, der handler om menneske til menneske. Teknologierne vil producere varer og styre processer mere effektivt end mennesker, men mennesket er unikt, når det gælder social interaktion, intuition, empati, originalitet, kritisk tænkning, dømmekraft og helhedsorienteret planlægning og beslutningstagning.
Større kage
Kagen bliver simpelthen større med AI. Det er den måde, teknologisk udvikling har fungeret på økonomisk set siden udviklingen af stenredskaber, anvendelse af ild, opfindelsen af hjulet, dampmaskinen, forbrændingsmotoren, sæbe og penicillin.
Maskinerne har på mange områder erstattet den menneskelige muskelkraft. Nu kommer AI og komplementerer og på visse områder erstatter den menneskelige hjernekraft. Det kan virke skræmmende, men den samlede velstand vil stige.
Hvordan vi kommer til at skære kagen er et helt andet og vigtigt tema for fremtiden. Et godt bud er, at de nye teknologier også denne gang vil skabe højere indtjening i erhvervslivet og et bredere løft i velstanden for de fleste. I hvert fald økonomisk set.
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø er en fast del af panelet på FINANS, der løbende bringer kommentarer fra specialister og meningsdannere.
FINANS er Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie.
