Amerikanerne vælger – måske – præsident i nat, når 240 mio. amerikanerne skal udpege beboeren i Det Hvide Hus de næste fire år frem. Chefstrateg Jakob Vejlø vurderer her fordele og ulemper for Danmark, virksomhederne og investorerne ved de to kandidater – og giver et bud på den endelige vinder.
Hvad taler for Biden-sejr?
De nationale meningsmålinger og betting odds peger på en klar sejr til demokraten Joe Biden. Biden styrkes af den aktuelle økonomiske usikkerhed, høje arbejdsløshed og den skarpe kritik af Trumps håndtering af Covid-19. USA er 5-6 gange hårdere ramt end Danmark, målt pr. indbygger. Valgdeltagelsen ser ud til at blive historisk høj med 150-160 mio. vælgere ud af 240 mio. stemmeberettigede. Det menes, at være en fordel for demokraterne, der ved sidste valg havde svært ved at mobilisere støtterne.
Hvad taler for Trump-sejr?
Svingstaternes usikre vælgerfordeling kan vise sig at falde ud til fordel for Donald Trump. Det handlede i 2016 om rustbæltestaterne Michigan, Wisconsin og Pennsylvania. De tippede marginalt til fordel for Trump i 2016.
Lige nu er forskellen i meningsmålingerne meget små i Ohio, Iowa, North Carolina, Georgia, Florida, Texas og Arizona. Trump har i de seneste dage turneret rundt i de vigtige svingstater, men effekten er uklar. Læg dertil, at en del Trump-støtter lurpasser i meningsmålingerne.
Hvilken præsident er bedst for dansk økonomi?
Det er Biden. Hvis demokraterne også får flertal i senatet, og dermed i begge kongressens kamre, vil Bidens økonomiske program kunne slå maksimalt igennem. Vi vil se massive investeringer i en grøn omstilling og en ekspansiv finanspolitik, der ventes at støtte den amerikanske økonomiske vækst. Samtidig må vi forvente, at USA med Biden i front vil sænke paraderne ift. handelskrige. Vi kan således se frem til et bedre handelsklima mellem USA og EU og dermed også bedre eksportmuligheder for Danmark i et USA, der er vokset til at være Danmarks største eksportmarked.
Hvem bør investorerne heppe på?
Først og fremmest et tydeligt valgresultat. Mindre politisk usikkerhed vil være godt for både amerikanske og internationale aktiemarkeder. Trump og republikanerne står for lavere skatter og mindre regulering, og det er alt andet lige bedst for aktiemarkederne i USA, der fylder over 50% af verdensmarkedet. Biden og demokraterne repræsenterer højere skatter på erhvervslivet og mere regulering af fx Big Tech og medicinalbranchen. Det er ikke til fordel for selskabernes indtjening. Men i modsætning til Trump er Biden også eksponent for øgede offentlige udgifter, investeringer i den grønne omstilling og mere international samhandel. Det trækker den anden vej.
De nationale meningsmålinger og betting odds peger på en klar sejr til demokraten Joe Biden.
Hvilke sektorer vil få fordel af hhv. Biden eller Trump-sejr?
Samlet set vil dansk eksport til USA sandsynligvis få bedre vilkår under et demokratisk ledet Washington. Vinder Biden, er der ingen tvivl om, at den grønne omstilling i USA får helt nyt momentum. Vi har i Danmark mange stærke spillere inden for teknologier med fokus på udvikling af bæredygtig energi, miljø og klima. Vi har også globale virksomheder inden for transport af varer, og de vil få gavn af en potentielt større verdenshandel under Biden. En Trump-sejr vil næppe ændre meget på virksomhedernes rammevilkår. Tværtimod kan Trumps America First- agenda få yderligere momentum til skade for samhandlen mellem USA og EU, herunder Danmark. Så det er svært at se klare danske vindere ved en Trump-sejr.
Hvem tror finansmarkederne på?
Siden starten af september er det amerikanske S&P500 indeks faldet ca. 8%. Den store IT-sektor er faldet ca. 11%. Baseret på en række surveys er det vores opfattelse, at markedet i højere grad regner med en sejr til Biden end en sejr til Trump. Men graden af overbevisning er langt fra 100%. Der er helt oplagt en nervøsitet for, at vi får en smal sejr til Biden, der bliver alvorligt udfordret af Trump. Uroligheder, måske med meget voldelige og dødelige udfald i nogle af staterne, og et Trump-Biden drama i medierne, vil skabe pres og store udsving på de finansielle markeder.
Hvad hvis Trump nægter at acceptere et nederlag?
Forvent ikke, at Trump vil anerkende et nederlag. Det vigtige spørgsmål er imidlertid, hvor langt han vil gå for at fastholde magten. Vil han udfordre stemmeoptællingen i nogle af svingstaterne? Genoptælling i Florida så vi senest i 2000, hvor resultatet af valget mellem republikaneren Georg W. Bush og demokraten Al Gore måtte afgøres af Højesteretten.
Svingstaternes usikre vælgerfordeling kan vise sig at falde ud til fordel for Donald Trump.
Hvorfor er den 14. december en særlig dato?
Fordi det er den dag de 538 såkaldte valgmænd på tværs af staterne træder sammen for at vælge præsidenten formelt og endeligt. Dette resultat valideres så i Kongressen 3. januar, hvorefter præsident tiltræder 20. januar 2021. Men vejen frem mod det punkt kan blive meget kaotisk, og den amerikanske forfatning har tilsyneladende ikke en klar køreplan for et sådant udfordret valgresultat. Får vi væbnede, civile optøjer? Og hvordan vil de finansielle markeder reagerer?
Hvem er præsident i morgen?
Jeg tror ikke, vi har en afgørelse i morgen. Der går nok yderligere 1-2 dage, inden medierne kan udråbe en klar sejrherre. Jeg forventer, at Biden indtager Det Hvide Hus 20. januar. Hvorvidt Trump skal bæres ud står uklart!
