Den 3. juni fremlagde EU den mest ambitiøse teknologipakke i europæisk historie. Den handler om halvledere, cloud og kunstig intelligens og er endnu et omfattende politisk program, der bekræfter relevansen af temafonden Europæisk Forsvar og Fremsyn. Fonden har leveret et afkast på 11,71 procent år til dato (pr. 8. juni 2026).
Europa producerer i dag kun cirka 10 procent af verdens halvledere. Tre amerikanske cloud-selskaber kontrollerer over 70 procent af det europæiske cloudmarked. Og mere end 80 procent af Europas digitale produkter kommer fra ikke-europæiske leverandører.
Det er tal, der fortæller en historie om afhængighed – og det er præcis den afhængighed, EU's nye teknologisuverænitetspakke skal gøre op med.
Hvad er teknologisuverænitetspakken?
Den 3. juni præsenterede Europa-Kommissionen en samlet pakke af initiativer under overskriften ‘Europæisk Teknologisk Suverænitet.’ Pakken rummer to centrale lovgivningsforslag: Chips Act 2.0, der skal styrke europæisk halvlederproduktion, og Cloud and AI Development Act, der skal sikre europæisk kontrol over cloud og kunstig intelligens.
Ambitionsniveauet er konkret og målbart: EU ønsker at tredoble sin datacenter-kapacitet inden for fem til syv år. Den samlede investering estimeres til 120 milliarder euro i halvledere, 200 milliarder euro i datacentre frem mod 2036 og 100 milliarder euro i cloud og kunstig intelligens.
Som Kommissionens formand Ursula von der Leyen formulerede det: "Vi har ikke råd til at være afhængige af andre med hensyn til de teknologier, der holder vores hospitaler kørende, vores energinet stabile og vores tjenester sikre."
Tre EU-programmer bekræfter relevansen
Teknologisuverænitetspakken er det tredje store politiske program, der bekræfter relevansen af de temaer, som BankInvests temafond Europæisk Forsvar og Fremsyn er bygget omkring: forsvar, kritisk energiforsyning og kritisk infrastruktur.
ReArm Europe mobiliserer 800 milliarder euro til europæisk forsvarsoprustning. AccelerateEU skal bryde Europas afhængighed af importeret energi. Og nu sætter teknologisuverænitetspakken gang i den digitale infrastruktur.
Det er tre programmer, der tilsammen tegner billedet af en bred, europæisk oprustning og styrkelse af den strategiske autonomi.
Med den nye teknologipakke inkluderer oprustningen nu for alvor også Europas digitale rygrad – kunstig intelligens, transmission, infrastruktur, datacenterkapacitet og halvlederproduktion. Det bliver interessant at følge udviklingen den kommende tid.
- Chefstrateg Jakob Vejlø
Europæisk Forsvar og Fremsyn har leveret et afkast på 11,71 procent år til dato (pr. 8. juni 2026).
Kort fortalt
EU fremlagde den 3. juni teknologisuverænitetspakken, der skal støtte Europas ambition om at blive et AI-kontinent og styrke dets digitale autonomi med investeringer i halvledere, datacentre og cloud frem mod 2036.
Europa producerer i dag kun 10 procent af verdens halvledere og vil nu investere massivt i at ændre det.
Pakken er det tredje store EU-program, der bekræfter relevansen af fondens tre temaer: forsvar, energi og infrastruktur.
Fonden har leveret 11,71 procent år til dato (pr. 8. juni 2026).