Krigen i Mellemøsten har fået olieprisen til at stige voldsomt siden nytår. Denne uge er olieprisen igen steget til over 100 dollar pr. tønde. Hvad betyder det for markederne og for dig som investor? Vi har samlet de vigtigste punkter her.
Da USA og Israel den 28. februar gennemførte en militæroperation mod Iran, udløste det en de facto-blokade af Hormuzstrædet – det smalle farvand i Den Persiske Golf, som normalt transporterer omkring 20 procent af verdens søtransporterede olie.
Det har ført til uro blandt virksomheder, finansielle analytikere og investorer. Olieprisen er dog ikke blot drevet af spekulation og bekymringer, men også af reel, fysisk forsyningsmangel. Trafikken gennem Hormuzstrædet er nemlig langt under normalen:
Kilde: Macrobond
Hvem rammes – og hvem vinder?
Luftfarten er en af de hårdest ramte sektorer pga. de kraftigt stigende jetbrændstof-priser. I Europa advares der om, at der kan mangle jetbrændstof i den nærmeste fremtid, og flere flyselskaber har allerede aflyst talrige ruter. Både den europæiske kemi- og stålindustri er under tilsvarende pres, og forbrugersektoren rammes desuden bredt ved den faldende købekraft.
Rent geografisk er det de europæiske og asiatiske økonomier, der mærker udviklingen hårdest, fordi de er stærkt afhængige af importeret energi. USA er verdens største olieproducent og er relativt bedre stillet.
Modsat nyder olieselskaber og energisektoren godt af de høje oliepriser. Forsvarsindustrien oplever desuden medvind fra øgede militærbudgetter og har været en af udviklingens mest tydelige vindere.
Hvordan har aktiemarkedet reageret?
Faktisk bedre, end mange forventede. S&P 500 faldt ca. 9 procent fra januar til bunden i slutningen af marts, men er siden steget over 13 procent og nåede nyt rekordniveau den 27. april (indeks 7173). Verdensindekset MSCI ACWI har leveret 6,4 procent i danske kroner år til dato (pr. den 28. april).
Aktiemarkedet har altså haft en bemærkelsesværdig modstandskraft trods uroen. Det er dog ikke en garanti for, at markedet aldrig kan blive påvirket af krisen, og der er ingen tvivl om, at markedet håber på fred mellem parterne hurtigst muligt.
Aktiemarkedet er tilbage på toppen globalt set. Det er båret af stærk indtjening i virksomhederne.
- Chefstrateg Jakob Vejlø
Hvornår er det støj – og hvornår er det signal?
Olieprisudsving på 1-3 procent på en enkelt dag er normalt i perioder med geopolitisk uro. Det er “støj.” Men siden krigens udbrud har vi set daglige stigninger på op mod 10 procent og daglige fald på op mod 15 procent Det er et klart signal, og det fortæller noget vigtigt: Markedet arbejder ud fra to forskellige udfald af krigen: Fred eller eskalering?
En varig fredsaftale kan sende olieprisen ned mod de 80 dollar og forventeligt udløse kollektiv positivisme, mens en eskalering kan sende prisen over 120 dollar og genoplive frygten for recession.
Hvad holder vi øje med? Tre ting får afgørende betydning:
Hormuzstrædet: Det er den altoverskyggende faktor. Enhver troværdig genåbning – selv delvis – vil give lettelse til de hårdest ramte sektorer.
Centralbankerne: Så længe både den europæiske og den amerikanske centralbank omtaler energiprisernes inflationseffekt som "midlertidig," er der plads til at se igennem chokket. Eurozonens inflation steg fra 1,9 procent i februar til 2,5 procent i marts. Hvis retorikken skifter til "vedvarende," kan det påvirke både aktie- og obligationsmarkedet negativt.
Efterspørgslen: Høje priser får folk og virksomheder til at bruge mindre energi. Det kan lægge et naturligt loft over prisen – men det signalerer samtidig en svagere økonomi, hvilket er dårligt for virksomhedernes indtjening. Og det er ikke nødvendigvis en god nyhed for aktiemarkedet.
Hvad betyder det for dig?
Store daglige udsving hører med i urolige tider – men de er ikke nødvendigvis et signal om, at du bør flytte rundt på dine investeringer hele tiden. Markedet har vist en bemærkelsesværdig modstandskraft, og selvom det ikke er nogen garanti for den fremtidige modstandskraft, er ingen af de afgørende faktorer endnu afklarede.
Vær altid varsom med at træffe store beslutninger på baggrund af kortsigtede bevægelser.
