Den 2. april markerede et nyt, bemærkelsesværdigt kapitel i den globale handelskrig, da Trump-administrationen indførte markant højere toldsatser på udenlandske varer. Chefstrateg Jakob Vejlø giver sit bud på, hvilke faktorer der er vigtige at holde øje med fra nu af.
2. april var mærkedagen, som Trump har døbt ’Liberation Day’. Dagen, hvor USA ville gøre gengæld mod omverdens uretfærdige høje told på varer fra USA. Og dagen, der skulle være et nyt skridt i vejen mod ’Make America Great Again’: En vision om at styrke den amerikanske økonomi, revitalisere industrien, få virksomheder til at flytte til USA, skabe masser af arbejdspladser og ikke mindst skabe fairness og balance i USA’s internationale handel.
Og man kan roligt sige, at Trump og Co. trådte i karakter. På papiret vil importtolden på varer fra fx Kina blive hævet med yderligere 34 % – udover de 20 %, der blev indført tidligere i år. Tolden på varer fra EU hæves med 20 %. Og sådan er det hele vejen rundt med varierende højere toldsatser skræddersyet til hvert land eller område.
Det er vigtigt at forstå, at en del af eksporten til USA som udgangspunkt vil være fritaget for told eller belagt med lavere satser. Estimater peger på, at den effektive vægtede importtold vil ligge på ca. 20 %. Det er langt højere end ca. 2,5 %, der gjorde sig gældende ved indgangen til 2025. Og det er mere, end hvad der generelt var forventet forud for ’Liberation Day’.
Markederne reagerer
Reaktionen på de finansielle markeder har været prompte: Aktiemarkedet er sat under yderligere pres, og det samme er oliepriserne oven på forventninger om lavere vækst og efterspørgsel. Til gengæld er renterne faldet på obligationsmarkedet, hvor investorerne flytter penge ind i de mere sikre havne.
Nu handler det om de fremadrettede perspektiver, og her er der tre afgørende områder, der er værd at holde øje med: 1) Omverdens reaktioner på handelspolitikken 2) den økonomiske politik hos de globale aktører 3) pengepolitikken.
Omverdens reaktioner
Hvis verdensøkonomien skal komme helskindet igennem den aktuelle fase, kræver det vilje til at indgå forhandlinger. Det lægger USA op til. De initiale reaktioner fra EU og Kina har ikke overraskende været verbal konfrontation. Det handler om politiske signaler.
Men det er langt fra givet, at konfrontation også bliver kursen i de reelle forhandlinger med USA. Mon ikke de byder på en større grad af realitetspolitik, der sigter mod at reducere de negative effekter på egne industrier.
Økonomisk politik hos globale aktører
Det bliver afgørende for Trump at få realiseret en stor planlagt vifte af skattelettelser. Administrationens samlede økonomiske planer lægger op til en særdeles lempelig og vækststimulerende kurs. Det er realistisk, at fokus, også i markedet, bliver rettet mod dét senere i år. Der er midtvejsvalg om bare 1,5 år, og her skal Trump og republikanerne kunne dokumentere klar fremgang for den almindelige amerikaner.
EU, med Tyskland i front, er vel at mærke i fuld gang med at lempe den økonomiske politik markant med store investeringer i bl.a. forsvar og infrastruktur. Kina pumper flere penge ud for at stimulere det indenlandske forbrug. Det vil mere end kompensere for de negative effekter af Trumps handelskrig. Selvfølgelig er der eksportindustrier, som bliver ramt særlig hårdt. Men recession ser ikke ud til at blive scenariet for EU og Kina.
Pengepolitik: Risiko for recession?
Endeligt skal vi kigge mod de store centralbanker. Der er ingen tvivl om, at de højere importafgifter i USA vil løfte prisniveauet – men ikke nødvendigvis inflationen på længere sigt. Hvis Federal Reserve kan se igennem de umiddelbare prisstigninger på importerede varer, vil døren være åben for mærkbare rentenedsættelser over det kommende år. Det samme gælder i Europa.
Lige nu står markederne på usikker grund. Den økonomiske horisont står simpelthen uskarpt i linsen. Konsensus blandt økonomerne peger på, at der er 30 % sandsynlighed for recession i verdens største økonomi, USA. Men det betyder omvendt, at der er 70 % sandsynlighed for en bedre udvikling.
Erfaringerne fra ’Den første handelskrig’ under Trump i 2018-2019 er værd at se tilbage på: Her steg det globale aktiemarked over 20 %. Vi vil ikke afvise, at de næste par år kan ende på samme måde, men vi ser tiden an, og vi holder dig opdateret.
Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest
- En del af BankInvests Multi Asset-team
- 30 års erfaring og ekspertise inden for de globale finansielle markeder
- Optræder løbende som ekspert i forskellige medier og skriver bl.a. faste indlæg til FINANS.
Materialet er produceret af BankInvest-koncernen (BankInvest) og skal anses som generel information, der ikke udgør tilbud eller opfordring til at gøre tilbud i forhold til eventuelle finansielle instrumenter nævnt i præsentationen. Formålet med materialet er at give generel information og skal ikke betragtes som investeringsanalyse, -anbefaling eller -rådgivning.
BankInvest tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af BankInvest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder, som BankInvest vurderer pålidelige. Det bemærkes, at historisk afkast- og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidig afkast- og kursudvikling. Yderligere oplysninger om BankInvest findes på bankinvest.dk.
