Amerikanske aktier har været et af de mest lukrative områder at investere i globalt set. Over de seneste ca. 40 år ligger afkastet på det ledende amerikanske aktieindeks, S&P 500, omkring 11 pct. årligt. Til sammenligning har det brede europæiske marked i samme periode givet godt 7 pct. i afkast ifølge Stoxx 600-indekset.
Den afkastforskel bliver til mange penge over tid. Alene siden aktiebunden efter finanskrisen, i begyndelsen af 2009, er 100 dollars i S&P 500 blevet til ca. 1.000 dollars. 100 euro investeret i Stoxx600 er blevet til 400 euro. I samme periode er dollaren styrket omkring 16 pct. mod euroen. Så omregnet til euro eller danske kroner har en investering i amerikanske aktier været endnu bedre.
Europa halter efter
Lad os tage et par andre nedslagspunkter: Siden euroens debut i 1999 er bruttonationalproduktet (bnp) i euroområdet vokset 41 pct. i faste priser, eller 1,4 pct. årligt. I USA er bnp vokset 77 pct. i samme periode eller 2,3 pct. årligt. Bnp per indbygger er i dag næsten 40 pct. større i USA end i EU, når man justerer for købekraft. Omfanget af investeringer i forskning og udvikling i USA udgør en årlig andel på ca. 3,5 pct. af bnp mod ca. 2,3 pct. i EU.
USA investerer aktuelt ca. 1..000 mia. dollars årligt, mens EU-landene tilsammen investerer under det halve. USA’s andel af patenter, der registreres globalt, ligger på 16 pct. Kina er strøget helt til tops med en andel på 46 pct. EU er nede på bare 5 pct. 17 ud af verdens 20 største børsnoterede selskaber er amerikanske. Der er ingen europæiske på listen. Tak til Novo, der kommer ind som nr. 21. Det franske luksuskonglomerat LVMH er nr. 30.
Som finansiel investor holder vi skarpt øje med udviklingen i Europa og mere konkrete initiativer, der understøtter "Make Europe Great Again"
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
MAGA kan presse Europa yderligere
Nu er USA på vej ind i en ny bevægelse, MAGA – Make America Great Again – under Trump 2.0. Det vil formodentlig styrke den amerikanske økonomi, erhvervslivet og militæret yderligere. Risikoen er, at det vil ske på bekostning af bl.a. Europa. EU har det næststørste handelsoverskud mod USA, efter Kina. Det vil Trump & Co. modarbejde via en vifte af importafgifter.
Den gode nyhed er, at der på tværs af Europa også er en bevægelse i gang. Det være sig i EU-regi, i de nationale parlamenter og i erhvervslivet. En bevidsthed om, at Europa har brug for en ”MEGA”: Make Europe Great Again. Der er brug for en stærkere, mere innovativ og mere teknologisk drevet udvikling. En mere sikker, mere rigelig og billigere energiforsyning, herunder grøn energi. Og så er der brug for et langt stærkere forsvar.
Som finansiel investor holder vi skarpt øje med udviklingen i Europa og mere konkrete initiativer, der understøtter MEGA. Kan vi begynde at se konturerne af en mere offensiv industripolitik, som fremmer strategisk afgørende sektorer, som f.eks. AI (kunstig intelligens), chipproduktion, energi, forsvar, rumfart og sundhed? Får private virksomheder bedre incitamenter til at investere i forskning og udvikling? Og hvad kommer der til at ske i kølvandet på det kommende rigsdagsvalg i Tyskland i slutningen af februar næste år?
Stort potentiale i europæiske aktier
En af de positive vinkler er, at det europæiske aktiemarked er blevet markant mere attraktivt set med investorbriller. Sektorer som industri, teknologi, finans, sundhed, energi og råmaterialer handler meget billigere end i USA. F.eks. handler bankerne til næsten halv pris i Europa i forhold til USA.
Markedet har generelt konkluderet, at indtjeningsvæksten vil være væsentlig større i USA. Investorerne er dermed parate til at betale en højere præmie for at være aktionærer i de amerikanske selskaber. Men lad os nu se, om det holder i de kommende år. Hvis Europa er på vej ind i en stærk MEGA-æra, er der virkelig meget potentiale. Også for investorerne.
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø er en fast del af panelet på FINANS, der løbende bringer kommentarer fra specialister og meningsdannere.
FINANS er Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie.