Så blev der igen uddelt solide øretæver på aktiemarkederne. Fra midten af juli og ind i begyndelsen af august skete der store skred. Japanske yen blev styrket over 12 pct. mod amerikanske dollar og pressede de japanske aktier ned med 25 pct. fra top til bund. Det amerikanske S&P500-aktieindeks faldt 10 pct. med den store IT-sektor nede med hele 17 pct. Samlet set faldt det globale aktieafkast 10 procentpoint.
Den slags aktiekorrektioner er ubehagelige men egentlig ret normale. De rejser imidlertid altid spørgsmålet, om der er noget dybere og værre på vej. Det gælder også denne gang, hvor markedsdeltagerne leder med lys og lygte efter krakeleringer. Set fra vores perspektiv er der tale om tre afgørende forhold, vi bliver klogere på i den kommende tid.
Lav risiko for recession
Nogle økonomer er i gang med at skrue op for sandsynligheden for en recession i USA. F.eks. har den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs løftet sandsynligheden fra 15 pct. til 25 pct. En anden mastodont, J.P. Morgan, sætter en sandsynlighed på 35 pct. Det ændrer dog ikke ved, at det fortsat er mest sandsynligt, at fremgangen fortsætter.
Vi deler den holdning, og vi har en forventning om, at samspillet mellem flere job og fortsat vækst i forbruget vil fortsætte. Ikke med samme vækstrate som tidligere, men nok til at skabe fremgang, også på virksomhedernes bundlinjer. Vi lægger vægt på, at inflationen er på vej ned i USA og Europa, og at pengepolitikken drejer mod lavere korte renter. Det reducerer risikoen for en recession.
I efteråret 2023 faldt aktiemarkedet globalt ca. 10 pct., som nu. Det viste sig at være en god opkøbsmulighed.
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
Næppe finans eller oliekrise forude
Afviklingen af lån i japanske yen har bidraget til det seneste pres på aktiemarkederne. Bank of Japans renteforhøjelse den 31. juli satte yderligere fart på valutaen og tvang låntagere i JPY med investeringer i aktier og andet godt til at afvikle positionerne. Analyser peger heldigvis på, at den største del af dette flow er gennemført. Dermed fremstår risikoen for en yen-initieret finanskrise ikke at være stor.
Coronakrisens udbrud i 2020 og Ruslands angreb på Ukraine i 2022 er eksempler på ekstreme eksterne chok, der pludselig ramte økonomien og markederne hårdt. Man kan godt forestille sig en ny krise, f.eks. en oliekrise med udspring i den spændte situation omkring Israel.
Men sandsynligheden for en kraftig stigning i oliepriserne, der kunne skade verdensøkonomien, virker relativt lav. Trods betydelige krigshandlinger og transportproblemer i regionen - her snart ét år siden Hamas’ angreb - ligger oliepriserne i dag lavere end for et år siden. Udbuddet af olie synes at være rigeligt til at dække den globale efterspørgsel.
Aktierne kører op igen
Tilbage står vi med et billede af, at der som altid er risici for aktieinvestoren: Økonomiske, finansielle og geopolitiske. Men risikoen fremstår ikke alarmerende høj. I efteråret 2023 faldt aktiemarkedet globalt ca. 10 pct., som nu. Det viste sig at være en god opkøbsmulighed. Mon ikke investorerne også denne gang gradvist vender tilbage med øget appetit på aktiemarkedet?
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø er en fast del af panelet på FINANS, der løbende bringer kommentarer fra specialister og meningsdannere.
FINANS er Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie.
