Det uafhængige analyseinstitut Morningstar har i dag kåret BankInvests aktiefond Fokus Danske Aktier til bedste danske aktiefond 2024.
Hæderen som vinder af kategorien Denmark Equity Fund 2024 tildeles på baggrund af både det seneste års resultat og resultaterne på tre og fem års sigt. Fonden gav sidste år et afkast på mere end 30%, og kigger man på afkast over de seneste 5 år, ligger det i omegnen af 18% årligt (efter omkostninger).
"Det er altid motiverende at blive fremhævet i en af branchens meget anerkendte kåringer. Fokus Danske Aktier er et produkt med en særlig strategi, som vores dygtige danske aktieteam med Niels Andersen, Stefan Ingildsen og Kitty Shivani Grøn forvalter sammen med de andre danske fonde og strategier med tilsammen 20 mia. kroner", siger investeringsdirektør Andrea Panzieri.
BankInvest var også nomineret i kategorien Bedste danske obligationsfond (med fonden BankInvest Korte Dansk Obligationer).
Morningstar udnævner hvert år de fonde og fondsselskaber, som har udmærket sig med gode resultater.
» Se vinderne på Morningstars hjemmeside
Se også:
Sidste år kårede Morningstar BankInvest som Bedste danske obligationshus.