Inflationen er hastigt aftagende i verdens største økonomier. Centralbankerne kommer til at dreje 180 grader fra renteforhøjelser til rentesænkninger
Verden over har husholdninger, virksomheder, myndigheder og finansmarkederne sukket efter det: Faldende inflation. Priserne på de fleste varer og tjenester bragede i vejret efter corona-epokens produktions- og forsyningsproblemer, ekspansive økonomiske politik og Ukrainekrigens pres på energipriserne.
Nu ser det endelig ud til, at prispresset aftager. Og det er vel at mærke et globalt fænomen, der ikke alene skyldes kraftigt faldende energipriser. Stigningen i forbrugerpriserne, justeret for energi- og fødevarepriserne, også kaldet kerneinflationen, er bremset kraftigt op.
I USA viser den seneste opgørelse en stigning i kerneinflationen på kun 0,16 pct. i juni i forhold til maj. I de forudgående seks måneder var stigningstakten ca. 0,4 pct. hver eneste måned. Det er et markant niveauskifte nedad.
I Storbritannien er opbremsningen i priserne endnu mere radikal. Kerneinflationen steg også her med 0,16 pct. i juni ift. maj. Men i de forudgående fire måneder var priserne i gennemsnit steget hele én pct. hver måned.
I Danmark og i euroområdet viser de seneste tal ikke helt samme opbremsning. Men der er også her tale om et niveauskifte nedad. I Danmark er kerneinflationen de sidste par måneder i gennemsnit nede på 0,23 pct. I euroområdet er gennemsnittet de sidste to måneder 0,35 pct. Det er et fald fra gennemsnitligt 1 pct. i de forudgående tre måneder.
Forvent mærkbart lavere renter de næste seks til tolv måneder.
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
Den amerikanske og britiske centralbank er blandt dem i den vestlige verden, der har sat renten op til de højeste niveauer. I USA er den toneangivende korte rente 5,25 pct. I Storbritannien er renten 5 pct.
Hvis prisudviklingen fortsætter i samme lave tempo i bare to-tre måneder endnu, vil rationalet for så høje renter blive udhulet. Målsætningen om en årlig inflation på ca. 2 pct. vil nemlig være opfyldt, når man omregner de månedlige prisstigninger til årlige stigninger.
Også i euroområdet og Danmark kan vi forvente lavere inflation i den kommende periode. Den økonomiske fremgang er løjet kraftigt af. Pengemængden er direkte faldende i euroområdet. Der er ikke udsigt til accelererende løninflation. Og de globale forsyningskæder kører meget bedre.
Alt sammen indebærer, at oplevelsen af rentestigninger vil blive til oplevelsen af rentefald. Det kan godt være, at vi skal vente til 2024, før startskuddet lyder til rentesænkninger fra Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank. Men så kan det også komme til at gå stærkt. Forvent mærkbart lavere renter de næste seks til tolv måneder.
Jakob Vejlø, Chefstrateg i BankInvest
BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø er en fast del af panelet på FINANS, der løbende bringer kommentarer fra specialister og meningsdannere.
FINANS er Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie.
