Menu

Søg på sitet

I dag begynder den 8. udgave af Pengeuge, som skal ruste landets 7-.9. klasser til at få bedre styr på deres privatøkonomi. På grund af Corona er Pengeugen i år 100 procent digital. Sidste år deltog knap 19.000 elever i Pengeugen, et tal der forventes at stige i år, da alle frit kan deltage uden tilmelding.

BankInvest bakker naturligvis op om Pengeugen, og vi sender normalt undervisere ud på landets skoler for at lære de unge om, hvordan de håndterer budgetter, forbrug og opsparing. Men på grund af coronakrisen har Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening i år udviklet en digital undervisningspakke i privatøkonomi, som lærerne kan bruge i deres undervisning.

”Det er godt, at Pengeugen bliver gennemført. Pengeuge giver børn og unge en bedre grundlæggende forståelse for deres privatøkonomi, hvor opsparing jo er et vigtigt element. Med de lave renter fristes mange unge til at investere lommepengene, og derfor er det er vigtigt at vores børn og unge forstår både fordele og risiko”, siger Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest.

Som led i den digitale undervisningspakke får skolerne blandt andet mulighed for at deltage i live-streamede undervisningsforløb – webinarer - via Facebook.

Det er Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening, der står bag Pengeuge.

Dato: 12. marts 2021 / Opdateret: 15. marts 2021

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld