Efter flere uger med uro i Mellemøsten skærper EU sit politiske fokus på forsvar. Derfor øger vi nu allokeringen mod forsvarstemaet i temafonden Europæisk Forsvar og Fremsyn.
Siden fonden blev lanceret i august sidste år, har det geopolitiske landskab ændret sig markant. Senest har krigen i Mellemøsten og fortsat konflikt med Rusland tydeliggjort Europas behov for at styrke både forsvarskapacitet og energisikkerhed.
Fondens temaboard har på sit kvartalsmøde derfor besluttet at ændre allokeringen i fonden og skrue op for forsvarstemaet:
Forsvarstemaet udgør nu 70 % (tidligere 60 %)
Kritisk energiforsyning: 20 % (uændret)
Kritisk infrastruktur: 10 % (tidligere 20 %)
Ændringen sker på baggrund af input fra fondens advisory board, der blandt andet består af direktør for Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, samt signaler fra Det Europæiske Råds møde 19. marts 2026.
Lykke Friis er tidligere politiker og minister, og hun har dyb indsigt i europæisk politik og EU-processer.
Forsvar fylder mere i EU
På EU-topmødet den 19. marts blev forsvar endnu engang løftet til toppen af den europæiske dagsorden. Topmødet var oprindeligt planlagt med fokus på konkurrenceevne og det indre marked. Men udviklingen i verdenssituationen – særligt krigen i Mellemøsten – betød, at agendaen lang hen ad vejen handlede om Europas sikkerhed, energipriser og forsvarskapacitet.
I konklusionerne fra mødet opfordrede EU’s ledere blandt andet til:
at styrke Europas forsvarsberedskab og militære kapaciteter,
at øge fælles udvikling og indkøb af droner og antidronesystemer,
at styrke luftforsvar, rumkapaciteter og militær mobilitet,
og at øge produktionen i den europæiske forsvarsindustri, særligt af prioriteret militært udstyr.
Samtidig bad EU-lederne Kommissionen om løbende at vurdere konsekvenserne af konflikterne i Mellemøsten for Europas energisikkerhed, energipriser og forsyningskæder. Her holder vi skarpt øje med udviklingen, og vi sidder klar til at opjustere, hvis EU’s prioriteringer fortsætter med at pege i den retning.
Hvad EU's egne tal fortæller
Fra 2020 til 2025 steg EU-landenes forsvarsudgifter med 63 %, og på NATO-topmødet i Haag i juni 2025 forpligtede alliancen sig desuden til et nyt mål på 5 procent af BNP til forsvar og sikkerhed inden 2035.
Allokering skal afspejle agendaen
Samlet set bekræfter topmødet og tallene en udvikling, som fondens advisory board allerede har peget på: Forsvar og sikkerhed er i stigende grad blevet det overordnede tema på EU’s politiske agenda, og derfor ændrer vi i allokeringen, så fonden fortsat følger den agenda.
Fokus på digital infrastruktur
Som led i justeringen ændrer vi eksponeringen til kritisk infrastruktur fra 20 til 10 %. Nærmere bestemt reducerer vi eksponeringen til transport-infrastruktur, mens fokus fremover bliver koncentreret om den digitale infrastruktur.
EU har i stigende grad rettet opmærksomheden mod behovet for at styrke Europas digitale konkurrenceevne – særligt inden for kunstig intelligens, cloud og datainfrastruktur. Det understøttes blandt andet af EU’s Digital Decade-program, der sætter konkrete mål for digital infrastruktur, teknologiudvikling og digitalisering frem mod 2030.
Kilder:
