Herved indkaldes til ekstraordinær generalforsamling mandag den 16. september 2024 kl. 8.30, i Investeringsforeningen BankInvest,
- afdeling Globale Aktier KL
- afdeling Globale Aktier Akk. KL
- afdeling Globale Aktier Ansvarlig Udvikling KL
- afdeling Globale Aktier Ansvarlig Udvikling Akk. KL
- afdeling Globale Obligationer Ansvarlig Udvikling KL
- afdeling Globale Obligationer Ansvarlig Udvikling Akk. KL
- afdeling Europæiske Aktier Ansvarlig Udvikling KL
- afdeling Europæiske Aktier Ansvarlig Udvikling Akk. KL
- afdeling Danske Aktier Ansvarlig Udvikling KL
- afdeling Danske Aktier Ansvarlig Udvikling Akk. KL
- afdeling Globale Aktier ESG Universal KL
- afdeling USA Aktier ESG Universal KL
Generalforsamlingen afholdes hos BankInvest, Bredgade 40, 1260 København K.
Der serveres ikke traktement i forbindelse med generalforsamlingen.
Adgangskort
Anmodning om adgangskort kan ske elektronisk via bankinvest.dk/portal på investorportalen ved anvendelse af MitID. Adgangskortet vil blive sendt ud elektronisk via e-mail til den e-mail-adresse, der er angivet i Investorportalen ved tilmeldingen. Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på din smartphone/tablet eller udskrevet. Stemmekort udleveres på generalforsamlingen ved fremvisning af adgangskort.
Stemmeret kan kun udøves for de andele, som 1 uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens ejerbog.
Tilmeldingsfristen til generalforsamlingen er søndag den 8. september 2024, kl. 23.59.
Fuldmagt
Investorer, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at deltage i generalforsamlingen, kan give fuldmagt til bestyrelsen eller til en anden navngiven tredjemand.
Fuldmagt skal være foreningen i hænde senest søndag den 8. september 2024, kl. 23.59.
Fuldmagt kan gives ved at udfylde, underskrive og returnere fuldmagtsblanketten (som kan downloades herunder) til BI Management A/S, Bredgade 40, 1260 København K pr. post, pr. e-mail til [email protected] eller udfyldes elektronisk via bankinvest.dk/portal.