Menu

Søg på sitet

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i BI Boligejendomme A/S

Nyt fra BankInvest

Herved indkaldes til ekstraordinær generalforsamling fredag den 1. december 2023, kl. 10.00, i BI Boligejendomme A/S.

Generalforsamlingen finder sted på BI Management A/S’ kontor Bredgade 40, 1260 København K.

Der serveres ikke traktement i forbindelse med generalforsamlingen.
 

Adgangskort

En aktionær, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest mandag den 27. november 2023, kl. 23:59.

Anmodning om adgangskort kan ske elektronisk via investorportalen på bankinvest.dk/portal ved anvendelse af MitID.

En aktionær eller en fuldmægtig kan deltage på generalforsamlingen med en rådgiver, forudsat at der rettidigt er anmodet om adgangskort for rådgiveren.

Adgangskortet vil blive sendt ud elektronisk via e-mail til den e-mailadresse, der er angivet i investorportalen ved tilmeldingen. Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på din smartphone/tablet eller udskrevet. Stemmekort udleveres på generalforsamlingen ved fremvisning af adgangskort.


Fuldmagt

Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan give fuldmagt til bestyrelsen eller til en anden navngiven tredjemand.

Fuldmagt skal være selskabet i hænde senest mandag den 27. november 2023, kl. 23:59.

Fuldmagt kan gives ved at udfylde, underskrive og returnere fuldmagtsblanketten (som kan downloades herunder) til BI Management A/S, Bredgade 40, 1260 København K, pr. post, pr. e-mail til [email protected] eller udfyldes elektronisk via bankinvest.dk/portal.


Brevstemme

En aktionær, der ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan vælge at afgive stemme pr. brev. En brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Brevstemmer skal være selskabet i hænde senest torsdag den 30. november, kl. 12:00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Brevstemme kan afgives ved at udfylde, underskrive og returnere brevstemmeblanketten (som kan downloades herunder) til BI Management A/S, Bredgade 40, 1260 København K, pr. post, pr. e-mail til [email protected] eller udfyldes elektronisk via bankinvest.dk/portal.


Dokumenter vedr. den ekstraordinære generalforsamling

BI Boligejendomme A/S’ aktiekapital udgør pr. 9. november 2023 nominelt kr. 845.206.900 fordelt på 8.452.069 stk. aktier á nominelt kr. 100. Hver aktie giver én stemme. Selskabet ejer den 9. november 2023 3.187.655 stk. egne aktier. Det samlede antal stemmerettigheder er således 5.264.414, idet det bemærkes, at der ikke kan udøves stemmeret på egne aktier. Ingen aktionær kan på egne vegne eller som fuldmægtig udøve stemmeret for mere end 5 % af stemmerne på den enhver tid værende aktiekapital.

Dato: 9. november 2023
Produkter:
Tags:

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld