Forbrugertilliden er faldet så dybt, at vi skal tilbage til 1980'ernes oliekrise og kartoffelkur for at se noget lignende. Signalerne fra virksomhederne under ét er imidlertid fortsat positive.
Storkrig i Ukraine, højeste inflation i nyere tid og stigende renter. Det giver usikkerhed. Herhjemme er forbrugertilliden faldet så dybt, at vi skal tilbage til 1980’ernes oliekrise og kartoffelkur for at se noget lignende. Hverken finanskrisen eller coronakrisen sendte forbrugertilliden ned med samme dybe hug.
Mange mennesker frygter en stor økonomisk tilbagegang, skruer ned for planerne om køb af større forbrugsgoder, og forventer stigende arbejdsløshed. Og så er der helt sikkert også en usikkerhed, der knytter sig til krigens videre forløb.
Der er al mulig grund til at tage signalerne alvorligt. Sortsynet risikerer at blive en selvopfyldende profeti. Hvis forbrugerne sætter foden hårdt på bremsen, vil vi se en bred økonomisk tilbagegang.
Derfor er det også vigtigt at sætte den økonomiske situation i perspektiv. Dansk og international økonomi havde fuld fart på i 2021 og ind i starten af 2022. Vi står lige nu med et maksimalt stærkt arbejdsmarked i Danmark og USA. Det er et godt udgangspunkt.
Signalerne fra virksomhederne under ét er fortsat positive. Væksttempoet er ganske vist faldet globalt, men der er stadig mærkbar fremgang i både industrien og servicesektoren. Selvom høje råvarepriser og vedvarende forsyningsproblemer giver modvind, er verden også i gang med at kaste coronakrisens tunge åg af skuldrene. Det er vigtigt.
IMF har netop nedjusteret prognosen for den globale økonomiske fremgang for 2022 - men fra et højt startniveau. Nu hedder vækstprognosen 3,6 pct. mod tidligere 4,4 pct. For at sætte dette i perspektiv er 3,6 pct. en spids højere end de sidste 40 års gennemsnit. Ikke dårligt. Nationalbankens nylige prognose for dansk økonomi peger på en realøkonomisk fremgang på ca. 2 pct. i 2022. Det er over gennemsnittet på 1,5 pct. i perioden 2000-2019. Heller ikke dårligt.
Aktiemarkederne er faldet mærkbart i år. Det amerikanske S&P500 indeks er faldet ca. 11 pct., mens det danske OMX Copenhagen Cap indeks er faldet ca. 9 pct. Det følger vel at mærke et årti med gennemsnitlige stigninger på 17-18 pct. på begge disse markeder.
Pessimismen på aktiemarkederne står interessant nok i skærende kontrast til indtjeningsforventningerne. Samlet set viser estimaterne på S&P500 selskaberne en forventet fremgang i bundlinjen i år på ca. 10 pct. Ret pænt.
De økonomiske vækst- og indtjeningsforventninger kan selvfølgelig vise sig for optimistiske. Modellerne har taget fejl før. Men der er bestemt også den mulighed, at forbrugernes og aktieinvestorernes kollektive pessimisme er blevet for stor.
Vi hører til den mere optimistiske lejr og opretholder en relativ høj aktie-eksponering med en bred global fordeling. Renterne er steget meget, og der åbner sig nu mere interessante investeringsmuligheder på også de globale obligationsmarkeder.
Jakob Vejlø er chefstrateg i BankInvest
BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø er en fast del af panelet "Morgenkommentaren" på Finans.dk, der er Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie.
Panelet består af en række prominente danske økonomer fra den danske finansverden.
