Morgenkommentaren: Er de høje aktiekurser blot Kejserens nye klæder?

Afkastet på aktieindekset MSCI All Countries World er på vej mod 25 pct. i år, og det er svært at forsvare dele af aktiemarkedet som f.eks. Trumps nye SPAC. Men det brede aktiemarked har rod i et solidt indtjeningsbillede."

Efter et solidt comeback den seneste måned sætter det globale aktiemarked igen nye rekorder. Dette års afkast på aktieindekset ”MSCI All Countries World” nærmer sig 25 pct., målt i danske kroner. Indekset er steget 80 pct. siden markedsbunden i marts 2020.

Væk er nervøsiteten for et kinesisk ’Lehman-moment’ med rod i et ejendomskollaps, og konsekvenserne af stigende råvarepriser, forstoppelser i forsyningskæderne, pressede profitmarginer og nye Covid-19-mutationer giver heller ikke nervøse trækninger. Væk er frygten for, at centralbankerne sætter ind over for stigende inflation med renteforhøjelser i et omfang, der kvæler festen på de finansielle markeder. Og frygten for, at samfundsøkonomierne bliver efterladt med et vakuum, nu da de generøse finanspolitiske corona-hjælpepakker udfases.

Sådan da. For selvfølgelig er disse faktorer stadig på manges radar. Nogen stiller da også spørgsmål ved, om de stigende kurser i virkeligheden er en genfortælling af Kejserens Nye Klæder. Har aktiemarkedernes positive udvikling overhovedet rod i ordentlige fundamentale forhold? Skaber markedsaktørerne en fantasiforestilling, der viser sig at være falsk i sidste ende?

For jo: Der er dele af aktiemarkedet, hvor det er mere end svært at forsvare prisfastsættelsen. F.eks. synes den 3 mia. dollar høje markedsværdi på Donald Trumps nye børsnoterede SPAC – et selskab, som først nu skal til at beslutte sig for, hvad de skal investere i - at mangle rod i en nuanceret forretningsmodel. Det kan også være svært at acceptere, at Teslas markedsværdi på over 1.000 mia. dollar skal være større end verdens øvrige ni største bilproducenters.

MEN – den gode nyhed er, at de fleste selskabers aktiekurser har rod i en rigtig solid indtjeningsudvikling. Tag f.eks. markedsindekset for de største amerikanske virksomheder, S&P500. De seneste seks måneder er kursen på indekset steget omkring 10 pct. Den forventede indtjening de næste 12 måneder er i samme periode steget 12,5 pct. Når vi ser ud over det globale aktielandskab er dette netop mønstret: De stigende aktiekurser går hånd i hånd med et stadig bedre indtjeningsperspektiv.

Vi er godt klar over, at de aktuelle kursniveauer er relativt høje i forhold til den forventede indtjening. Det er realistisk at forvente, at prisen for at købe sig andel i én krones overskud, det såkaldte P/E-niveau, vil komme under et vist pres i takt med stigende renter rundt omkring kloden. Men der er på ingen måde tale om kritisk høje aktuelle P/E-niveauer.

Det relevante spørgsmål er, om indtjeningsforventningerne er urealistisk høje for markederne som helhed. Det mener vi ikke er tilfældet. Meget tyder på, at også 2022 og 2023 vil give anledning til en relativ stærk økonomisk fremgang, drevet af løft i privatforbruget og i virksomhedernes investeringer. Dermed er det også realistisk at forvente relativ høj indtjeningsvækst i mange virksomheder, i både 2022 og 2023.

Vi har ingen illusioner om, at det globale aktieafkast igen vil runde 25 pct. i det kommende år. Men et højt éncifret aktieafkast er bestemt inden for rækkevidde.

Bevidste om fortællingens vigtige pointe vil vi derfor blive meget overraskede, hvis det viser sig, at Kejseren ikke har noget tøj på. Vi ser ham p.t. som ganske velklædt.