Morgenkommentaren: På vej ud af krisen styrer vi mod nye aktiehøjder

Selvom vi stadig står med det ene ben i covid-19 pandemien, er vi på vej ud af krisen. Vaccinerne ruller, og antallet af omkomne og smittede er hastigt på vej ned. Der er nu fuld fart på samfundsøkonomien i store dele af verden.

Mange lande er støttet af en voldsomt ekspansiv finans- og pengepolitik. Og husholdningerne viser i stigende grad villighed til at forbruge af den ekstra opsparing, der er bygget op henover krisen. Faktisk er efterspørgslen så kraftig, at store dele af erhvervslivet ikke kan følge med.

Det betyder også, at vi ser klare tegn på inflation. Råvarepriserne er steget betydeligt i år. Virksomhederne melder om kraftigt stigende inputpriser og forsinkelser ift. underleverandørerne. Nye tal for de kinesiske producentpriser viser en årlig stigning på 9 pct. I USA er forbrugerprisinflationen, målt ved CPI, netop brudt op gennem 4 pct. I Tyskland er inflationen 2,5 pct, og der er forventninger om, at inflationen hos vores store nabo kommer op på 4 pct. senere i år. Vi skal langt tilbage for at finde noget tilsvarende.

Centralbankerne regner med, at der i høj grad er tale om midlertidige fænomener knyttet til genåbningen af vores samfund. Vi regner også selv med, at inflationen begynder at falde igen fra slutningen af 2021 og ind i 2022. Men vi har bevæget os fra en verden, hvor risikoen var deflation til en verden, hvor risikoen er højere inflation.

Finansmarkederne har for længst reageret på de stærke vækst- og inflationstendenser. Det globale aktiemarked ligger ca. 12 pct. højere end ved årsskiftet, og de lange obligationsrenter er steget noget.

Markedet som helhed er langt fra en spekulativ boble

Mange stiller det spørgsmål, om ikke vi har en boble på aktiemarkederne. Enkelte dele af markedet er oplagt meget oppustede. Tænk f.eks. på de nu berømte og berygtede aktier i USA som GameStop, AMC og Blackberry. Der kommer løbende nye til. Disse såkaldte meme stocks er steget massivt som følge af accelererende omtale på de sociale medier og typisk uden nogen forbedring i den underliggende forretning. Vi kan også pege på fænomenet SPACs, der vælter frem i form af børsnoterede tomme selskaber med det formål at opkøbe et endnu ikke identificeret andet selskab.

Men der er ikke tegn på spekulative aktiebobler på de store markeder. Tag f.eks. S&P500 IT-sektoren, hvor kursniveauet i forhold til det kommende års forventede indtjening (P/E) ligger på knap 27; toppen i marts 2000 var 64, lige før IT-boblen brast. Måler man det brede aktiemarkeds prisfastsættelse i forhold til det stadigt lave globale renteniveau, er der bestemt ikke tale om dyre aktiemarkeder. ”Risikopræmien” på aktiemarkederne er fortsat rimelig attraktiv.

Vi har en forventning om, at trenden i aktier stadig er opad. Det afgørende er, at indtjeningsperspektiverne tegner stadig bedre. Den forventede indtjeningsvækst på f.eks. amerikanske S&P500 ligger nu på 33 pct. for i år og 15 pct. til næste år. Det er positivt for aktier. Rådet for Afkastforventninger forventer i deres prognoser et globalt aktieafkast på 5,4 pct. p.a. i de kommende fem år for de udviklede markeder. Det er et kvalificeret bud, men vi bliver ikke overraskede, hvis de kommende 12-24 måneder giver anledning til højere afkast.

Small cap- og value-aktier er blandt de dele af markedet, der har givet de bedste afkast i år. Vi forventer, at disse tendenser fortsætter. Hvis renteniveauet begynder at trække yderligere i vejret pga. inflationsudviklingen, er det også de områder, som vi forventer vil være bedst i stand til at modstå stigende renter.