Menu

Søg på sitet

BankInvest lancerer svanemærket indeksfond med danske aktier

BankInvest produkter

I dag starter tegningen af investeringsbeviser i BankInvests tredje svanemærkede fond, ”Danske Aktier Indeks Bæredygtig”. Fonden investerer i danske virksomheder, der scorer højt på ESG og har lavere CO2-udledning sammenlignet med benchmark.

Danske virksomheder får generelt høje karakterer, når det gælder ESG-indsatsen og bidrag til FN’s verdensmål. Forretningsetikken er høj, korruption er sjælden og tilslutningen til internationale aftaler om klima og menneskerettigheder er både bred og dyb.

Det fundament bruger vi nu til at lancere en indeksportefølje, der samtidig tillægges skærpede krav, når det gælder virksomhedernes CO2-udledning og bidrag til FN’s verdensmål. Fonden er samtidig blevet certificeret med Svanemærket.

Partnerdirektør Thomas Bonnor.

Danske Aktier Indeks Bæredygtig er den tredje svanemærkede fond fra BankInvest, efter sidste års lancering af to globale fonde med hhv. aktier og obligationer.

Danske Aktier Indeks Bæredygtig bliver et supplement til BankInvests tre aktivt forvaltede fonde med danske aktier: Den brede BankInvest Danske Aktier med ca. 9 mia. kr. under forvaltning, samt de to nicheprodukter, Small Cap Danske Aktier og Fokus Danske Aktier.

”Der er stor interesse for danske aktier og ikke mindst for bæredygtige aktier, og derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde endnu et produkt med danske aktier, som samtidig er et indeksprodukt. Vi forventer, at Danske Aktier Indeks Bæredygtig kan tiltrække mellem én og to mia. kr. over de næste 12 måneder”, siger Thomas Bonnor.

Den nye fond kommer både som udbyttebetalende og akkumulerende afdeling. Tegningsperioden løber fra den 25. marts til den 12. april (begge dage inkl.). For mere information, kontakt din bankrådgiver.

Tegningsmateriale

Ovennævnte indhold må ikke betragtes som en investeringsanbefaling. BankInvest tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af BankInvest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder, som BankInvest vurderer pålidelige. BankInvest er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. BankInvest anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central information. Informationen findes på bankinvest.dk.

Dato: 25. marts 2021 / Opdateret: 26. marts 2021

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld