Vi er i disse uger alle deltagere i myndighedernes drakoniske tiltag rundt om kloden for at stoppe udbredelsen af covid-19. Grænser lukkes udadtil, og indadtil indstilles et væld af aktiviteter på tværs af den offentlige og private sektor. For hver dag med disse undtagelsestilstande bliver den økonomiske regning større. Alternativet er imidlertid ikke en option, nemlig en endnu kraftigere smittespredning og et kollaps i sundhedssystemerne.
På nuværende tidspunkt er det globale aktiemarked faldet ca. 30% fra toppen 20. februar. Statsrenterne i lande med høj kreditkvalitet, inkl. Danmark, er faldet mærkbart. Men renterne på obligationer udstedt af virksomheder og lande med lavere kreditkvalitet er steget betydeligt. Finansieringsomkostningerne for disse lande og virksomheder stiger kraftigt og udgør et voksende problem.
Lad os prøve at forestille os, hvordan vi har det, hvordan samfundsøkonomien har det, når vi nu igen samles ved årets udgang for at skåle 2021 ind og ser tilbage. Vi kan være i en af to verdener. En klart bedre - eller en betydelig værre - situation. Det er næppe realistisk at forestille sig status quo.
Det positive scenarie er, at vi har lagt covid-19 frygten bag os, at der er udviklet en ordentlig vaccine, at samfundet er vendt tilbage til normalitet, og at de finansielle markeder har reageret positivt igen. Myndighederne i mange lande er i disse dage i fuld gang med at lempe penge- og finanspolitikken. Disse tiltag er så kraftige, at de kan give anledning til en piskesmældseffekt – i positiv retning – på den globale økonomi og markederne 6-9 måneder frem og ind i 2021.
Det negative scenarie, vi kan stå i, er en form for selvforstærkende recession, båret af stigende konkurser blandt virksomheder, kapitalflugt og stigende arbejdsløshed. Den globale gældsætning har aldrig været højere, og her kan kimen ligge til en dybere og længerevarende økonomisk nedtur. Vi risikerer at være på vej ind i en finanskrise 2.0.
Det er umuligt at sætte sandsynligheder på det gode og det dårlige scenarie. Vi mener imidlertid, at der er størst sandsynlighed for, at det positive scenarie udfolder sig stadig mere synligt henover sommeren og ind i andet halvår. Kinas udvikling er et vigtigt pejlemærke. Det var her, smitten havde sit udgangspunkt i december, og det var her, myndighederne satte den første millionby, Wuhan, i karantæne i januar. Det er også i Kina, og i Sydkorea, at der i de seneste uger har været klare tegn på en udfladning i nye antal smittede. Det tog ca. 5 uger at se antal officielt registrerede smittede i Kina stige fra 2.000 til godt 80.000.
Antallet af smittede i Kina har været stabilt de sidste par uger. Det globale antal smittede uden for Kina lå på ca. 2.000 for tre uger siden. Følger vi Kinas eksempel, vil smitten stabiliseres om 2 uger. Det er nok optimistisk, men en global stabilisering inden for 4-6 uger fremstår ikke urealistisk. Det vil blive katalysatoren for en gradvis tilbagevending til samfundsøkonomisk normalitet igen og et fornyet opsving på aktiemarkederne.
