Menu

Søg på sitet

"Bankinvest tordner frem med ny indeksfond"

Aktier
Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest. Foto: Ricky Molloy.

Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest. Foto: Ricky Molloy.

Artikel i InsideBusiness 26. april 2019 omtaler BankInvests ESG-screenede indeksfond.

Finansmediet InsideBusiness beretter bl.a.:

”Til sammenligning har BankInvest et meget stabilt distributionsnetværk blandt landets Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker. Aktører som Ringkjøbing Landbobank, Spar Nord, Jyske Bank, Sydbank og talrige småbanker sælger BankInvests produkter, som typisk er aktivt forvaltede fonde.

Dog sælger hverken Danske Bank eller Nordea BankInvests produkter. Men for nylig har BankInvest også valgt at kaste sig over indeksfonde. Det sker med fonden Globale Aktier Indeks KL, der kom på markedet i marts i år. Trods et prisskilt på 0,6 i omkostninger per år har man allerede fået investeringer for 2,3 milliarder kroner i fonden, og det siger lidt om efterspørgslen og BankInvests distributionskraft:

”BankInvest er en dedikeret aktiv forvalter, men omvendt er der i den grad en efterspørgsel efter indeksfonde, så hvis vi ikke laver produktet, så køber kunderne det bare andetsteds. Men vi har valgt at lave en rigtig indeksfond med næsten 1.000 fondskoder og fokus på bæredygtighed og ansvarlige investeringer”, siger BankInvests direktør, Lars Bo Bertram, som har hyret verdens største udbyder af indeksfonde, Black Rock, til at stå for indeksforeningen.

Det betyder også, at prissætningen bliver højere, end den kunne være. For BankInvest går ifølge Lars Bo Bertram en stor bue uden om de i disse år meget upopulære aktieudlån.

”Vi kunne da lave det meget billigere, hvis vi investerede i færre aktier, eller hvis vi fik penge for aktieudlån. Så man får, hvad man betaler for. I USA kan man købe indeksfonde gratis, fordi de tjener penge på aktieudlån, som jo er blevet så upopulære i Danmark. Men vi gør det rigtigt med et bredt indeks”, forklarer Lars Bo Bertram, som overvejer at lancere flere nye indeksfonde, hvis efterspørgslen er der.

”Vi diskuterer hele tiden med kunderne og med vores ejere. Det kunne godt være en europæisk indeksfond eller emerging markets,” siger BankInvest-direktøren.”

Dato: 26. april 2019
Produkter:

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld