Menu

Søg på sitet

Højt Udbytte Aktier omtalt i Penge & Privatøkonomi

Aktier

Magasinet Penge & Privatøkonomi har i det nyeste nummer (november) en større artikel om ”Nordens skarpeste udbytteaktier” og har i denne sammenhæng talt med BankInvests chefporteføljeforvalter Michael H. Clemens, som forvalter Højt Udbytte Aktier.

Artiklen fokuserer en del på enkelt-udbytteaktier, men slår også et slag for fornuften i at sprede risikoen og købe en investeringsforening. Det er måske det mest oplagte valg, påpeger Penge & Pengeprivatøkonomi:

"Der findes også andre nemme muligheder, hvor det at købe investeringsforeningsbeviser i en investeringsforening baseret på udbytteaktier måske er det mest oplagte valg. Sådan en driver BankInvests porteføljechef Michael Clemens.

"Det vigtigste for mig er selskabets cash flow. Uden et godt cash flow kan det ikke betale udbytte, og det må af samme årsag heller ikke have for meget gæld. Jeg ser også på, hvordan selskabet anvender dets cash flow. Store opkøb er ikke en god idé, da de sjældent giver værdi. Små opkøb er derimod ofte gode. Sidst betyder det også meget for mig, at selskabet ikke bliver for fokuseret på at fastholde et højt udbytte, hvis det pludselig ikke har råd til det. De fleste direktører vil virkelig helst ikke sætte udbyttet ned, men stolthed og forfængelig kan jo også bringe et selskab i fare," siger Michael Clemens.

Han understreger, at han helst går efter de aktier, som betaler det næsthøjeste udbytte", fremgår det af Penge & Privatøkonomi-artiklen.

Dato: 26. oktober 2017
Tags:

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld