Menu

Søg på sitet

Markedsstatus: Hvad holder vi øje med?

19. august 2025

Zoomer vi ind på markederne over de sidste par ugerer det svært at se en helt klar retning: Det går lidt op og lidt ned. Men zoomer vi ud igen og kigger mere overordnet på markederne og de faktorer, der omgiver dem, er der mange interessante ting at slå ned på.

Vi har samlet tre: 


1. Markederne er 
overordnet i fin form (især det amerikanske)
 
Ja, ganske fin form endda. Det gælder både for verdensmarkedet, men især også for S&P 500, der er oppe med næsten 10 % for året (i USD) og ligger tæt på et all time high. 

Det betyder også, at S&P 500 nu har overhalet det europæiske STOXX 600-indeks, der er oppe med cirka 9 % for året. I danske kroner ligger S&P 500 dog stadig noget lavere grundet den svage amerikanske dollar. 

Samme billede tegner sig, når vi kigger på analytikernes forventninger til indtjeningsfremgangen i 2025. Her forventes de amerikanske aktier at lande på 13 % i forhold til 2024, mens de europæiske aktier faktisk forventes at falde med 1 %. Til gengæld spås de europæiske aktier en rigtig pæn fremgang i 2026 på 11 %. 

 

2. Energipriser tyder på fredsforventninger
Den seneste tid er markederne gået lidt op og ned i takt med forventningerne til en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland. Ser vi isoleret på energipriserne, er der dog lidt klarere tegn på optimisme. Det gælder både oliepriserne og priserne på naturgas, hvor sidstnævnte er på laveste niveau for 2025. Og det kan altså indikere, at investorerne lige så stille begynder at prise en fredsaftale ind. 


3. Afkast under Trump viser bedre takter

Da Trump blev valgt som præsident for anden gang og annoncerede toldsatser på varer fra stort set hele verden, faldt aktier markant. Men her knap 150 dage inde i hans præsidentperiode 2.0 har han givet et afkast på cirka 7 %. I samme periode gav Trump 1.0 et afkast på cirka 9 %.

Dermed placerer Trump 2.0 sig cirka midt i feltet af en række amerikanske præsidenter, som du kan se i tabellen herunder: 

 

Hvad holder vi særligt øje med den kommende tid?

  • Chef for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, holder tale på den årlige Jackson Hole-centralbanksamling på fredag. Den seneste tid har mange spået to-tre rentesænkninger, inden året er omme, og Trump-administrationen har da også presset på for en sænkning på 0,5 % ved næste rentemøde. Det bliver derfor at interessant at se, hvilken linje Powell lægger i sin tale. 
     
  • De seneste dage har budt på vigtige møder om krigen mellem Ukraine og Rusland. Seneste udmelding fra manden i midten, Donald Trump, er, at planlægningen af et møde mellem de to hovedpersoner Putin og Zelenskyj er i fuld gang. Markederne vil uden tvivl tage imod en eventuel fredsaftale med kyshånd.  

  • De seneste uger har diverse makrotal tegnet et noget broget billede af især den amerikanske økonomi. Bl.a. i form af en lidt svag jobrapport, men senere en ganske pæn inflationsrapport. Denne uge byder på en række vigtige tal, heriblandt jobless claims i USA og forbrugertilliden i en række europæiske lande. Det bliver interessant at holde øje med!  

 

Ovennævnte indhold må ikke betragtes som en investeringsanbefaling. BankInvest tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af BankInvest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder, som BankInvest vurderer pålidelige. BankInvest er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. BankInvest anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central information. Informationen findes på bankinvest.dk.

Deltag i vores webinar den 20. august, og bliv klogere på finansmarkederne

Se med live, når chefstrateg Jakob Vejlø og Head of Multi Asset Peter Lorin giver dig en dugfrisk opdatering på verdensøkonomien og finansmarkederne.

Hør også deres bud på, hvad du som investor bør tage med i dine overvejelser.