Menu

Søg på sitet

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i BI Boligejendomme A/S

Nyt fra BankInvest

Herved indkaldes til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 4. juli 2024, kl. 10.00, i BI Boligejendomme A/S.

Generalforsamlingen finder sted på BI Management A/S’ kontor Bredgade 40, 1260 København K.

Der serveres ikke traktement i forbindelse med generalforsamlingen.


Adgangskort

En aktionær, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest mandag den 1. juli 2024, kl. 23.59.

Anmodning om adgangskort kan ske elektronisk via bankinvest.dk/portal på aktionærportalen ved anvendelse af MitID.

En aktionær eller en fuldmægtig kan deltage på generalforsamlingen med en rådgiver, forudsat at der rettidigt er anmodet om adgangskort for rådgiveren.

Adgangskortet vil blive sendt ud elektronisk via e-mail til den e-mailadresse, der er angivet i investorportalen ved tilmeldingen. Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på din smartphone/tablet eller udskrevet. Stemmekort udleveres på generalforsamlingen ved fremvisning af adgangskort.

Fuldmagt
Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan give fuldmagt til bestyrelsen eller til en anden navngiven tredjemand. Fuldmagt skal være selskabet i hænde senest mandag den 1. juli 2024, kl. 23.59.

Fuldmagt kan gives ved at udfylde, underskrive og returnere fuldmagtsblanketten (som kan downloades herunder) til BI Management A/S, Bredgade 40, 1260 København K, pr. post, pr. e-mail til [email protected] eller udfyldes elektronisk via bankinvest.dk/portal.

Brevstemme
En aktionær, der ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan vælge at afgive stemme pr. brev. En brevstemme kan ikke tilbagekaldes. Brevstemmer skal være selskabet i hænde senest onsdag 3. juli, kl. 23.59. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Brevstemme kan afgives ved at udfylde, underskrive og returnere brevstemmeblanketten (som kan downloades herunder) til BI Management A/S, Bredgade 40, 1260 København K, pr. post, pr. e-mail til [email protected] eller udfyldes elektronisk via bankinvest.dk/portal.

Aktiekapital og stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør DKK 52.644.140 fordelt på 5.264.414 aktier á DKK 10 eller multipla heraf. Hvert aktiebeløb på DKK 10 giver én stemme.

På tidspunktet for generalforsamlingens indkaldelse besidder BI Boligejendomme A/S en beholdning af egne aktier med en pålydende værdi på DKK 5.391.620, svarende til ca. 10 % af den samlede aktiekapital.


Dokumenter vedr. generalforsamlingen

Dato: 12. juni 2024
Produkter:
Tags:

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld