I BankInvest arbejder vi for lige muligheder for alle - uanset alder, køn og baggrund. Som vidensarbejdsplads med mange medarbejdere med gode og lange uddannelser har BankInvest lagt et særligt fokus på FN's verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse. Vi deltager blandt andet hvert år i arrangementet Pengeuge, hvor medarbejdere fra BankInvest agerer undervisere. I april 2022 havde vi besøg af to 8. klasser fra Tagensbo Skole til en snak om, hvad aktier, obligationer og ESG er for nogle størrelser.
Inden elevernes besøg hos BankInvest kendte kun få af dem til aktier og obligationer. Formålet med besøget var derfor at give eleverne på Tagensbo Skole et indblik og en forståelse af BankInvest - både som arbejdsplads og kapitalforvalter.
Adm. direktør Lars Bo Bertram startede dagen ud med en introduktion af virksomheden BankInvest, og de mange jobmuligheder der findes inden for kapitalforvaltning. Han fortalte også om, hvordan han selv i sin tid var gået fra drømmen om oprindeligt at blive folkeskolelærer til i dag at være øverste direktør i BankInvest.
For at give eleverne en introduktion til nogle af de mange arbejdsfunktioner og uddannelsesretninger der er hos en kapitalforvalter, gav medarbejdere, fra hhv. Compliance, Kommunikation, ESG, Obligationer, Jura, Aktier og Koncernøkonomi, på skift en lille beretning om deres arbejde og vej ind i investeringsverdenen. Veje som har inkluderet alt fra drømme om at blive meteorolog til forsøg på at blive jagerpilot.
”Det at få muligheden for at komme ud og se hvad der sker i den virkelig verden, er med til at sætte en retning for eleverne og styrke dem i de valg, de skal til at tage nu, i forbindelse med valget af ungdomsuddannelse”
Fællesnævneren for de flestes beretninger om, hvordan de var havnet i de jobs, de bestrider i dag i BankInvest, var, at vejen havde været både snoet og brolagt med tilfældigheder, og kun en enkelt af medarbejderne kunne fortælle, at vedkommende havde taget den lige vej gennem uddannelsessystemet.
”Det vidner også om, at den lige vej gennem livet ikke nødvendigvis er den eneste rigtige” fortæller tovholder på projektet og Senior Compliance Officer, Mathias Trads-Ravig.
Tilde Østbjerg Jørgensen, samfundsfagslærer på Tagensbo Skole var begejstret for arrangementet:
”Det at få muligheden for at komme ud og se hvad der sker i den virkelig verden, er med til at sætte en retning for eleverne og styrke dem i de valg, de skal til at tage nu, i forbindelse med valget af ungdomsuddannelse” fortæller Tilde Østbjerg Jørgensen. Hun mener, at besøget efterfølgende havde sat en del tanker i gang hos eleverne, og at de ”efter vores opfattelse har fået en mere realistisk fornemmelse af, hvad det vil sige at investere penge, og at det kan gøres på mange forskellige måder.”
”At besøge BankInvest har gjort et stort indtryk på mange af vores elever, og jeg tror, at der er flere, der går og smådrømmer om en dag at komme til at arbejde et sted som BankInvest. Mål og ambitioner i livet må siges at være den bedste drivkraft”
Flere af eleverne fortalte da også, at det at investere var en helt ny verden for dem, da de ikke selv havde prøvet at investere. Oplæggene på dagen, havde givet dem både mod og lyst til selv en dag at investere.
”At besøge BankInvest har gjort et stort indtryk på mange af vores elever, og jeg tror, at der er flere, der går og smådrømmer om en dag at komme til at arbejde et sted som BankInvest. Mål og ambitioner i livet må siges at være den bedste drivkraft” afslutter Tilde Østbjerg Jørgensen smilende.
BankInvests Bæredygtighedsrapport 2022 kan læses her