Menu

Søg på sitet

BankInvest vinder for femte år i træk Prosperas tilfredshedsmåling

Nyt fra BankInvest

For femte år i træk tager BankInvest 1.-pladsen i den uafhængige kundetilfredsheds-undersøgelse ”Prospera Fund Distributors & Selectors 2021”, som udføres af analyseinstituttet Kantar.

BankInvest får højeste karakter i alle de 11 kategorier[1], som der måles på, og udbygger med en samlet score på 4,35 point forspringet til 2.-pladsen, som indtages af Sparinvest med 3,96 point, mens C Worldwide henter 3,90 point på 3.-pladsen.

”Vi er naturligvis meget stolte over undersøgelsens resultat. Vores samlede score er all-time-high og meget usædvanligt er BankInvest udnævnt til nr. 1 på samtlige af de 11 målepunkter, der indgår i undersøgelsen. Særligt forbedringen af track-record fra en 6.-plads til en 1.-plads på kun ét år er et imponerende spring”, siger partnerdirektør Thomas Bonnor.

Den højeste karakter i de 11 discipliner faldt i lighed med sidste år i kategorien ”Kompetencer inden for bæredygtige investeringer”, hvor BankInvest får karakteren 4,55 med 5,0 som det højest opnåelige.

[1] De 11 kategorier i undersøgelsen er:   Konkurrencedygtig honorering af distributionen * Kompetente salgsfolk * Personlige relationer til salgsfolk * Kompetente porteføljeforvaltere * Tilfredsstillende track record * Tilfredsstillende adgang til porteføljeforvaltere * Produktinformation af høj kvalitet * Tilfredsstillende salgs- og marketing-support * Tilfredsstillende administration og back-office * Et stærkt brand * Kompetencer inden for bæredygtige investeringer.

Dato: 5. oktober 2021

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld