Da BankInvest i oktober 2019 lancerede oversigten Bæredygtigt aftryk, var det første gang, at danske investeringskunder og deres rådgivere fik mulighed for at kigge investeringsfondene dybt i kortene, hvad angår bæredygtigheden.
Nu er vi er klar med næste generation af Bæredygtigt aftryk. Den nye model fremstår nu mere overskuelig og har flere nyttige informationer end før – især for dig, der ikke er investeringsekspert.
For eksempel har vi regnet på, hvor meget CO2, du sparer klimaet for, ved at investere 100.000 kr. i fonden - sammenlignet med CO2-udledning fra en generel investering (benchmark). Forskellen har vi derefter omregnet til energiforbruget i dit hus og brændstoffet til din bil.
Du kan som noget nyt også aflæse, om nogle af porteføljens virksomheder har et problematisk forhold til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og lignende konventioner. Du kan endvidere se, om porteføljen indeholder virksomheder, der er involveret i tobak eller kontroversielle våben.
Bæredygtigt aftryk vises ny for 35 af BankInvest fonde mod tidligere 27. Debutanterne omfatter især flere obligationsfonde. Som noget nyt er det også muligt at aflæse bæredygtigheden for hver enkelt Optima-afdeling.
Du finder de nye Bæredygtige aftryk under de enkelte afdelingers side og på linket nedenfor.