BankInvest har offentliggjort kvartalsudgaven af Bæredygtigt aftryk, der nu dækker 25 afdelinger. I forhold til sidst er listen udvidet med den nye aktiefond Globale Aktier Bæredygtig Udvikling.
Det er sjældent, at debutanten indtager hovedrollen allerede fra første spillerunde. Men når det handler om den nye afdeling Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, er det helt som forventet.
Den nye bæredygtige afdeling er naturligvis med på den seneste liste over de nu 25 afdelinger, som hvert kvartal undergår BankInvests obligatorisk bæredygtigheds-tjek, Bæredygtigt aftryk. Og helt som forventet lægger den nye aktiefond sig straks fra start i spidsen over de afdelinger i BankInvest, som klarer sig bedst på bæredygtighed. For eksempel udleder porteføljen i Globale Aktier Bæredygtig Udvikling kun 1/3 af den CO2, som det generelle verdensindeks (MSCI All Country World) tilfører omgivelserne. Samtidig bidrager over 20 % af porteføljen i Globale Aktier Bæredygtig Udvikling til FN’s Verdensmål mod godt 10 % for det brede verdensindeks.
Du finder de individuelle rapporter under de enkelte afdelingers materialeside.