Stigende online-handel medfører butiksdød, som eliminerer omkostninger til husleje og lønninger. Alt dette er med til at holde priserne i bund, vurderer BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø.
Renterne er lave og i et vist omfang negative. Boliglånsrenterne, renterne på bankkontoen og på investeringer i f.eks. tyske og danske statsobligationer. Men hvorfor er renterne egentlig så ekstremt lave? I bund og grund fordi inflationen, altså den generelle prisudvikling i samfundet, er lav. Hvis inflationen var høj, ville centralbankerne sætte renterne op, indtil inflationen kom ned igen til ca. 2 procent, hvilket er det typiske mål for centralbankerne.
Med andre ord er renteniveauet knyttet op på inflationsniveauet. Inden for euroområdet har inflationen (justeret for svingende fødevare- og energipriser) ikke været i nærheden af 2 procent siden 2008. Inflationen er aktuelt bare ca. 1 procent.
Hvad er så inflationsperspektiverne?
Hvis inflationstendensen vil trække i højere retning, vil renterne stige. Eller omvendt. Det er altså ret afgørende for renteudviklingen. Og dermed for boligpriserne, afkastet på din konto eller prisen på at lease bilen. Efter vores opfattelse er det langt mest sandsynligt, at den lave inflation vil vare ved i en lang årrække.
Den teknologiske udvikling vil være en afgørende faktor bag vedvarende lav inflation. Online-handel er en stærk drivkraft. Internettet hjælper os med at identificere laveste pris på samme vare lynhurtigt. Hvis sælgeren snyder med kvaliteten, bliver det i stigende omfang identificeret. Det er let at gå på Trustpilot.
Hos virksomhederne er vi vidne til en revolution drevet af automatisering/robotter, stærkere computere, mere avanceret software, flere data, hurtigere internet, tech-drevet disruption af traditionelle brancher og derfor intens priskonkurrence, billigere transportløsninger, smarte energiløsninger, mere effektiv lagerstyring og mere effektiv målrettet markedsføring.
Virksomhedernes anvendelse af nettet som salgskanal til forbrugeren er med til at fjerne en stor del af grossisterne, et fordyrende mellemled. På godt og ondt oplever vi butiksdøden, hvilket også eliminerer omkostninger til husleje og lønninger. Det er alt sammen med til at presse priserne ned.
Lav arbejdsløshed er ikke længere med til at presse inflationen i samfundet op via stigende lønninger. Den klassiske løn-prisspiral ser ud til at være brudt. Teknologi/automatisering er en systematisk trussel mod rigtig mange arbejdspladser. Derfor er der en tendens til, at lønmodtagerne holder igen med lønkrav og prioriterer jobsikkerhed i stedet for.
Arbejdspladsens fysiske rammer ændrer sig også. Vi arbejder mere ude af kontoret, hjemmefra, støttet af bedre teknologiske løsninger. Behovet for kontorplads er dermed faldende, også et besparende element. Mange arbejder også mere (for samme løn), selvom det ikke rigtig kan måles.
Du kan være heldig lige at modtage en e-mail fredag aften hjemme foran skærmen - og sende svar retur med cc til flere. Produktiviteten blandt ansatte på rigtig mange arbejdspladser er derfor helt oplagt stigende, støttet af stadig bedre mobiltelefoner og tablets. I en nær fremtid vil bilerne være selvkørende, hvilket vil frigøre endnu mere tid til f.eks. arbejde eller til at få købt ind online. Vi bliver mere effektive, og det presser priserne ned.
Med udsigt til lav inflation er der også udsigt til lave renter i en lang periode
Vi ser ud i en fremtid, hvor inflationen, hvordan vi end måler det, tegner særdeles blodfattig. Det kan ikke undre, at både den amerikanske og europæiske centralbank er i fuld gang med at evaluere, hvorvidt man egentlig har fat i den rigtige målsætning om en inflation på 2 procent. For hvad nu, hvis den nye normal er, at inflationen elimineres eller endda bliver til deflation (faldende priser), som vi har set det på pc’er, tv og mobiltelefoner (for samme kvalitet) over en lang årrække.
Med udsigt til lav inflation er der også udsigt til lave renter i en lang periode. Finansielle investorer har for længst taget hul på rejsen ind i alternativer til lavt forrentede obligationer og bankindskud, herunder aktier, mere risikofyldte obligationer, råvarer, ejendom, grøn energi, infrastruktur, markederne for privat gæld og egenkapital, hedgefonde og selv krypto-valutaer. Den rejse kan vare meget længe.
