”Hanens år” bliver afgørende for Kinas økonomi, der kom bedre ud af 2016 end frygtet. Der er klare positive tendenser, men også mørke skyer, der truer med tilbageslag i verdens næststørste økonomiske magt. BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø udpeger tre gode takter og tre farlige tendenser.
2017 er ”hanens år” i Kina, og det skulle angiveligt symbolisere viljestyrke, god organisation og effektivitet. Alt sammen dyder, som de kinesiske magthavere kan få god brug for, hvis nedstigningen fra de tocifrede væksthøjder i 00-erne skal munde ud i en blød landing for kinesisk økonomi, der sidste år voksede 6,7 %.
Kina er for øjeblikket mellemlandet i en situation med positive økonomiske tendenser på den ene side og meget klare risici på den anden. De 6,7 % var på linje med kinesernes egen målsætning, som mange ellers tvivlede på var realistisk, og det gav ro på de nervøse internationale finansmarkeder – også selv om væksten (igen) blev drevet frem af statslige kreditter.
Der er næppe tvivl om, at væksten vil aftage yderligere i de kommende år. Årtiers ét-barns-politik har skabt en aldrende befolkning, og Kina kan ikke i al evighed lade kreditpumpen arbejde på højtryk. Det bliver svært at hæve produktiviteten i overskuelig fremtid, og derfor skal man indstille sig på vækstrater under 5 % mod udgangen af dette årti. BankInvest advarer mod at overfortolke den gode start på 2017. Det handler nemlig i høj grad om indenrigspolitik:
Starten på 2017 kunne godt indikere, at Kina igen i år når sit vækstmål på 6,5 %, men efterårets vigtige 19. partikongres skal med i ligningen, for her skal præsident Xi Jinping genvælges for en ny femårsperiode. Det bliver han med sikkerhed, men det er samtidig en præsident, der ønsker at stå så stærkt som muligt og derfor har en stor interesse i at indfri målet i 2017, også hvis det kræver yderligere gældsætning.
Ved indgangen til 2017 ligner de økonomiske perspektiver i Kina derfor en balanceakt mellem lige dele trusler og muligheder. Styret vil med stor sandsynlighed være rundhåndede med kreditterne, hvis økonomien viser svaghedstegn. Det vil øge den i forvejen store gæld og en regning, der skal betales på længere sigt. 2018 kan derfor meget vel blive et realiteternes år, hvor Kina skruer ned for kreditmidlerne med den klare konsekvens, at Kinas økonomisk bløde landing bliver mere udfordret.
Balanceakten
Jakob Vejlø udpeger her tre positive udviklingstegn og tre klare trusler for kinesisk økonomi.
Vejløs tre grønne lamper…
God vækst - Det første positive tegn er væksten. Gældsætning eller ej, så er det en kendsgerning, at kinesisk økonomi holdt et solidt tempo i 2016. Officielle kinesiske BNP-tal skal altid behandles med sund skepsis, men eksempelvis Bloomberg har krydsrevideret med andre tilgængelige data og sat flueben ved de 6,7 % i vækst for 2016. Det ser også ud som om, at væksttempoet fastholdes i 2017. Det viser de seneste tal for industriproduktion, investeringer og detailsalg.
Moderne økonomi - En anden positiv udvikling med et meget stort perspektiv er det strukturelle skred i økonomien. Kinas økonomi er ved at blive til en moderne økonomi, som vi kender det med en servicesektor, der vejer langt tungere end industrisektoren. Sidste år tegnede den investeringstunge industri i Kina sig for ”kun” 33 % af BNP, og selv om der er langt ned til USA's 12 %, er trenden tydelig. Skredet er især sket gennem fusioner og effektiviseringer i kul- og stålsektoren.
Afsked med US-dollar - Endelig har kineserne indledt en proces, der skal frigøre Kinas voldsomme følsomhed over for udsving i US-dollar. I stedet for at søge valutastabilitet ved at knytte sig til US-dollar, søger man nu stabilitet gennem et handelsindeks (China Foreign Exchange Trade System's handelsvægtede renminbi-indeks). Resultatet af den tekniske manøvre er, at Kina på sigt bliver mindre afhængig af amerikansk økonomi og pengepolitik, hvilket er godt for både den finansielle stabilitet og for det kinesiske selvværd.
…og de tre røde advarselslamper
Gælden – Kinas samlede gæld rundede sidste år 250 % af BNP, og selv om det ironisk nok er på linje med USA, så er gælden et større problem for Kina. For det første er gælden steget med 100 %-point de seneste 10 år, hvor USA ”blot” har øget med 40 %-point. For det andet er gælden langt højere end i de andre BRIK-lande (Brasilien: 145 %; Indien: 128 %; Rusland: 86 %). Og for det tredje og måske mest kritiske: ingen ved med sikkerhed, hvor meget fast grund der er under bankernes udlån. Et særligt finansielt produkt med høj risiko og stor uigennemsigtighed, de såkaldte WMP's (Wealth Management Products), er blevet solgt i et omfang, der nærmer sig 32 % af BNP (ca. 26.000 mia. danske kroner). Køberne er i vid udstrækning private kinesiske investorer, der formentlig opfatter produktet som en sikker obligation med statsgaranti - hvilket det ikke er!
Kapitalflugten - Kina har strammet op på kapitalkontrollen gennem det seneste år for at forhindre en tiltagende kapitalflugt. Der er for nylig lagt store begrænsninger på, hvilke udenlandske aktiver kinesiske selskaber må købe, og hvor meget de må købe for. Selv udenlandske fodboldspillere står på listen over regulerede aktiver! Banker er blevet instrueret i, at de ikke må sende mere udenlandsk valuta ud af landet, end de skaffer tilbage igen, og der er strammet hårdt op i kontrollen med vekselkvoten på de maksimalt 50.000 US-dollar, som gælder private. Dette samlede pres er en risikofaktor for landets økonomiske og finansielle stabilitet. Der vil altid være måder at omgå restriktionerne, og regner man lidt på posterne i betalingsbalancen, var nettoudstrømningen alene i 3. kvartal af 2016 formentlig på op mod 160 mia. US-dollar – eller ca. 1,4 % af Kinas BNP.
Ejendomsboblen – De samlede aktiviteter knyttet til ejendomsmarkedet tegner sig i Kina for næsten en fjerdedel af BNP, og derfor er det bekymrende at høre centralbanken og andre aktører tale om en tiltagende boble på ejendomsmarkedet. Boligpriserne er eksploderet, så man i de førende storbyer typisk betaler hvad der svarer til 4 mio. danske kroner for en bolig på 100 kvadratmeter. Det er en fordobling siden 2013. I de mindre hypede storbyer slipper man med 1,4 millioner kroner for 100 kvadratmeter. Men det er stadig 50 % mere end i 2013, og langt over hvad en gennemsnitlig kinesisk lønseddel kan matche. Af samme grund ejes mange ejendomme af investorer og velstående kinesere, der øjner en investeringsmulighed for de penge, som kapitalrestriktionerne måtte forhindre dem i at investere uden for Kina.
Investeringsovervejelser - sammenfatning
Kinas økonomiske, finansielle og geopolitiske ekspansion indebærer, at landet i dag spiller en enorm rolle for udviklingen på de globale finansielle markeder. Alene i emerging markets-aktieindeks udgør kinesiske aktier omkring 27 %. Den relativt pæne økonomiske udvikling har tydeligvis vækket globale investorers interesse for kinesiske og, mere bredt, emerging markets-aktiver. De sidste par måneder har været præget af en meget klar kapitalstrøm ind denne type aktiver. Det er en rejse, der meget vel først lige har taget sin begyndelse. Risici svæver imidlertid truende over Kinas langsigtede udvikling, men formår landet at fastholde en fornuftig retning gennem 2017, kan f.eks. asiatiske aktier blive en rigtig god investering.
