Nattens valgsejr til Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg kom som en kæmpe overraskelse. Samtlige prognoser fra de amerikanske analyseinstitutter og TV-stationer pegede på, at der kun var 20-30% sandsynlighed for dette udfald – men dog ikke 0%. Nu er det en realitet, og hvad betyder det så for økonomien og de finansielle markeder?
De første markedsreaktioner er meget moderate
I lyset af de reaktionsmønstre man har set på ændringer i meningsmålinger op til præsidentvalget, har markedsreaktionerne onsdag morgen været særdeles beherskede. Men det er alt for tidligt at konkludere på de finansielle markeders ”dom” over valgresultatet. Når reaktionerne indtil videre har været særdeles beherskede, skyldes det formentlig to forhold: (1) Tidligt i morges stod det klart, at republikanerne ville få flertal i begge Kongressens kamre. (2) Donald Trump lød overordentligt forsonende i sin sejrstale. En væsentlig kilde til usikkerhed er, at vi ikke kan være sikre på hvilke dele, og i hvilket omfang, Donald Trump vil indfri løfterne fra valgkampen.
Usikre vækstudsigter, stigende inflation og mulig handelskrig?
Trumps økonomiske løfter handler først og fremmest om tre ting: Markante skattelempelser, betydelige infrastrukturinvesteringer (lufthavne, skoler, veje, broer mv.) samt handelssanktioner. Hertil kommer hans løfte om, at deportere 11,3 millioner illegale immigranter. Aktiemarkederne synes rigtig godt om skattelempelser og offentlige investeringer. Problemet ved disse er dog, at de i vid udstrækning er ufinansierede. Og for store dele af hans bagland i det republikanske parti er budgetdisciplin et hjertensbarn. Desuden vil de økonomiske stimuli i givet fald komme på et tidspunkt, hvor man næsten har fuld beskæftigelse og inflationen er begyndt at stige. Derfor vil stimuli af den størrelsesorden, Trump har ført valgkamp på, også blive ledsaget af stigende renter. Deportation af det der svarer til 5,1% af den samlede arbejdsstyrke vil ligeledes skubbe i den inflationære retning. Immigranterne varetager typisk lavtlønnede jobs i servicesektoren samt i landbrugssektoren (frugt og vinplantager i Californien). Endelig vil en eventuel handelskrig med Kina og Mexico øge inflationen og dæmpe den økonomiske vækst. Hvis der påføres importafgifter på henholdsvis 45% og 35% på kinesiske og mexicanske varer, vil dette alene øge importpriserne med 15%. Over tid vil dette øge forbrugerpriserne med ca. 3%.
Konsekvenser for Europa kan være betydelige
Også i Europa har man set kraftige nationalistiske vinde blæse hen over det politiske landskab. Og senest så vi det udfoldet, da briterne i juni stemte sig ud af EU. Der er mange årsager til, at dette sker. Men en af dem synes at være, at globaliseringen har haft nogle negative konsekvenser for store befolkningsgrupper. Disse negative effekter blev blot forstærket af finanskrisen. Så briterne og amerikanerne har nu fortalt resten af verden, at globaliseringen er gået for stærkt. Derfor er der også en ikke ubetydelig risiko for, at man ser modstanden mod EU blive forøget i det politiske landskab i det kommende år. I december skal italienerne stemme om forfatningsændringer – en afstemning som for mange vælgere vil handle om alt mulig andet end forfatningen. I april-maj skal franskmændene vælge ny præsident, og senest til oktober skal tyskerne til stemmeurnerne. Endelig er der, efter en domstolsafgørelse i Storbritannien i sidste uge, forøget sandsynlighed for, at briterne også skal have et parlamentsvalg i utide. Derfor er der en betydelig økonomisk-politisk usikkerhed i Europa i det kommende år.
