Stabile udbytteaktier har i årevis ligget forrest i afkastfeltet, viser analyse fra BankInvest. Måske fordi selskabernes ledelser konsekvent udbetaler en fast del af overskuddet til aktionærerne, og dermed har færre midler til rådighed til tvivlsomme opkøb og tilbagekøbsprogrammer, som ikke altid er helt gennemtænkte.
Udbytteaktier. Hvor konservativt kan det næsten lyde? År for år kan ledelsen melde om et resultat som forventet og et udbytte, der følger den fastlagte politik om at udlodde en fast procentdel af overskuddet i både medgang og modgang.
Men udbytteaktier er også historien om investeringer, der over tid har leveret højere afkast end det marked, de er en del af. Det viser en analyse udarbejdet af BankInvest, der har gravet dybt i bunken med historiske aktiedata og sammenlignet udbytteaktier over en bred front. Resultatet, der blev fremlagt fornylig i det faglige tidsskrift Finans/Invest, er entydigt: Udbytteaktier giver generelt et højere afkast end aktierne i de indeks, som de indgår i.
Slår moder
"Der findes flere store indeks for udbytteaktier, og de viser alle et højere afkast end deres respektive 'moderindeks'. Det gælder uanset om man kigger på Verden, USA, Europa eller Japan, og billedet er også det samme på Emerging Markets", siger Chefporteføljeforvalter Michael Clemens, der har det daglige ansvar for BankInvest afdeling Højt Udbytte Aktier.
"Store toneangivende indeks som MSCI World og S&P 500 har nogle underopdelinger med udbytteaktier som en af dem. Og når vi sammenligner disse indeks, ligger afkastet på udbytteaktierne i gennemsnit over 2 procentpoint højere end moderindekset set over de 15-20 år som de fleste udbytteindeks har været opgjort (Se tabel 1 herunder, red.) 20 år er kort tid, men selv hvis man går tilbage til 1927 og kigger på amerikanske aktier med den næsthøjeste udbytterate, har afkastet været stabilt højere", forklarer Michael Clemens.
Sirenesang
Men hvorfor gå efter selskaber med den næsthøjeste udbytterate? Hvad er der galt med de allerhøjeste?
"Der er ikke noget galt med at betale markedets højest udbytter, men jo højere udbytteprocenter ledelsen stiller i udsigt, jo større er chance for, at selskabet ikke kan leve op til de gyldne løfter. Her skal man passe på med at lade sig lokke af den smukke sirenesang. Det skal også være realistisk", siger Michael Clemens, og peger på, at ledelsen ikke altid selv kan kontrollere sin egen udbyttepolitik.
"Hvis gælden er høj, kan banken blive utålmodig. Og hvis valget står mellem at udbetale penge til aktionærer eller penge til en nervøs bankforbindelse, ved vi godt, hvem der får først", siger Michael Clemens.
Vinder selv uden udbytte
BankInvests analyser viser også en anden interessant sammenhæng, nemlig at udbytteaktierne giver det bedste afkast – selv hvis man renser afkastet for værdien af udbyttet.
"Her viser tallene, at investorerne har fået et årligt afkast, som er cirka 1 procentpoint højere. Det kunne indikere, at udbyttebetalende selskaber generelt bruger pengene mere fornuftigt, end selskaber som bygger imperier."
Imperiebyggerne
Virksomheder som Microsoft forgyldte i årevis sine aktionærer uden at betale en eneste dollar i udbytte (det er man først begyndte på i de senere år), og det kan give særdeles god mening for især yngre selskaber at geninvestere overskuddet frem for at udlodde det. Samtidig er det uomtvisteligt, at der altid vil være ledelser, som kaster gode penge efter dårlige investeringer, hvor de i stedet burde have kastet dem ud til aktionærerne. Og motiverne er ikke altid lige ædle:
"Man skal altid være på vagt over for selskaber, der bygger imperier på aktionærernes regning. Det er heldigvis sjældent i de veldrevne selskaber. Men alene mistanken om, at en virksomhed er for ødsel, kan faktisk påvirke kursen", påpeger Michael Clemens, der også nævner dårlig timing af aktietilbagekøbsprogrammer som en faktor, der kan stille udbytteaktierne i et bedre lys.
"Nogle virksomheder har det med kun at opkøbe egne aktier, når det går godt, og derfor køber de typisk aktierne til en kurs, der er højere end den reelle værdi af aktien. Vi kan bedre li’ selskaber, som køber egne aktier både når aktiekursen er høj, og når den er lav. Det kræver selvfølgelig en stabil indtjening. Novo Nordisk og Matas er eksempler på danske aktier med stabile opkøbsprogrammer. De køber tilbage, både når deres aktier er dyre, og når de er billige, og kommer dermed tættere på den reelle værdi af aktien. Det giver god mening."
Hvad er udbytteaktier?
Hvis en aktie betaler udbytte til aktionærerne, er det en udbytteaktie. Til forskel fra afkastet fra kurstigninger, som kun kan realiseres ved at salg, giver udbytteaktier løbende udbetalinger i klingende mønt. Udbetalingerne sker typisk 1 til 4 gange årligt. Udbytte kaldes også dividende.
Ikke alle selskaber udbetaler udbytte. Ledelsen kan vurdere, at det er bedre at beholde pengene og bruge dem på investeringer, som i det lange løb kan give aktionærerne et endnu bedre afkast end de ville have kunnet få gennem udbytte. Nogle selskaber vælger også at købe egne aktier tilbage. Dermed stiger kursen på aktien til gavn for alle aktionærer.
Udbytteaktier findes typisk blandt ældre, etablerede selskaber, der har en stabil indtjening og ikke er specielt konjunkturfølsomme. Det kan fx være forsynings- og teleselskaber samt selskaber, der sælger almene forbrugsvarer.
