Har du tænkt over, at dine investeringer kan være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling og påvirke verden i en mere bæredygtig retning?
Bæredygtighed fylder i vores hverdag, og flere og flere investorer ønsker at investere formuen med et bæredygtigt aftryk. Historisk har det på nogle punkter været oplagt, hvad bæredygtighed betyder, mens det på andre områder har været svært at gennemskue. Derfor har EU gennem en række forskellige initiativer sat sig for at skabe klarhed - både for virksomhederne og investorerne. EUs forskellige tiltag anviser fx, hvordan man måler en virksomheds påvirkning af det omgivende miljø, hvordan en virksomhed ledes, og hvordan virksomheden tager socialt ansvar. Det er vigtigt, for på den måde kan vi som investorer bedre vurdere, om vi vil investere i den ene eller den anden virksomhed.
Når man kan måle, kan man også sætte mål. Det kan fx være mål om at reducere den samlede CO2-udledning til et niveau, der opfylder politiske aftaler, som Parisaftalen. Selvom det bæredygtige aftryk er vigtigt, og derfor indgår i dine investeringsmæssige overvejelser, så er de væsentlige forhold fortsat tidshorisont, risiko og forventet afkast. Dine bæredygtige præferencer skal findes ud fra din risiko/afkast profil – og ikke omvendt.
Nedenfor kan du læse og høre mere om de mest gængse begreber inden for bæredygtighed samt hvordan du kan inkludere det bæredygtige aftryk, når du investerer.
Vigtige begreber om bæredygtighed
FN’s verdensmål
FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015 og er med til at sætte den bæredygtige agenda.
Men bæredygtighed handler ikke kun om klima og miljø - selvom det er meget vigtige områder. Bæredygtighed handler i sidste ende om måden, vi lever og producerer på. Så selvom klimaforandringerne er en reel, aktuel og vigtig udfordring at tage hånd om, så er der i den grad også brug for fokus på mange andre parametre, som fx social ulighed, større ligestilling og adgang til uddannelse.
Bæredygtighed handler i høj grad om at gøre en positiv forskel, så vi efterlader jorden i bedre stand til den næste generation, og at vi sikrer, at mennesker behandles ordentligt og værdigt.
Når du investerer med et bæredygtigt aftryk, bidrager du samtidig til FN's verdensmål
FN's verdensmål er inddelt i fire grupper. Nedenfor kan du se, hvordan verdensmålene er inddelt.
Ansvarlighed i selskaberne
Der er stort fokus på at flytte kapitalen hen mod virksomheder, der arbejder med bæredygtig omstilling. For jo mere kapital, der ledes i retning af virksomheder og projekter med fokus på den grønne omstilling og Paris-aftalen, jo mere understøttes den bæredygtige agenda. Det er her din opsparing kan gøre en stor forskel.
Søren Høyer, ESG specialist i BankInvest, fortæller mere om hvorfor virksomheder, der opfører sig ordentligt, som regel også er en god forretning.