Menu

Søg på sitet

Fakta om BankInvest

BankInvest er en dansk kapitalforvalter og udbyder af værdipapirfonde, investerings- og kapitalforeninger med en samlet formue under forvaltning og administration på 179,8 mia. kr. pr. 30. juni 2024.

BankInvest blev etableret tilbage i 1969 og har som formål at levere kapitalforvaltning og administration af høj kvalitet til kunder i ind- og udland.

BankInvest-koncernen, der omfatter en række finansielle virksomheder, beskæftiger i alt 115 fuldtidsansatte medarbejdere.

Ejerkredsen bag moderselskabet BI Holding A/S består af 39 danske pengeinstitutter, hvor ingen af aktionærerne uanset ejerandel har stemmeret for mere end 15% af aktiekapitalen.

De største aktionærer i BankInvest er Ringkjøbing Landbobank A/S, Spar Nord Bank A/S, Jyske Bank A/S, Arbejdernes Landsbank og Sparekassen Danmark.

Principper for opdatering af fakta: AUM opdateres i januar og juli. Ejerkredsen opdateres løbende.

BankInvests grundfortælling

BankInvest handler med omtanke. Det er vores løfte til kunder, investorer, ejere, medarbejdere og omverden.

Stærkt inspireret af andelstanken blev BankInvest i 1969 skabt af en række pengeinstitutter som et fællesejet sektorselskab for, at udbyde nogle af de første investeringsbeviser på det danske marked.

Samarbejdet er siden kun vokset i styrke, og BankInvest er i dag en ambitiøs og fremsynet kapitalforvalter, der leverer førende investeringsløsninger til krævende investorer i ind- og udland.

Det er en tillidssag at investere andre folks penge. Det er et ansvar, vi påtager os med stolthed og respekt. Solid risikostyring og integritet er ledetråde i alt, hvad vi gør, og vi arbejder kontinuerligt på at styrke vores værdi som det integrerede, værdiskabende bindeled mellem finansmarkederne og investorer. Vi vil være den fortrolige sparringspartner og mest anbefalelsesværdige kapitalforvaltningsleverandør.

Vi ønsker at skabe de bedst mulige resultater – derfor er ansvarlighed og bæredygtighed en central del af vores hverdag. At tage hensyn og handle med omtanke gavner ikke alene den verden, som vi efterlader til kommende generationer, det øger også afkastet på langt sigt. Vores til og fravalg vil altid være styret af realisme. Vi udvælger investeringer med blik for, at selskaber og stater der agerer ansvarligt og bæredygtigt, skaber størst værdi på lang sigt.

Vi går hver dag på arbejde for at skabe værdi med omtanke for investorer, ejere og samfund gennem anbefalelsesværdig kapitalforvaltning. Vi er bevidste om, at vores investeringsbeslutninger gør en forskel for mange mennesker. I det nære danske samfund og i resten af verden.

Kapitalforvaltning og produkter

Størstedelen af den forvaltede formue kommer fra private investorer, der er kunder i primært danske pengeinstitutter, som distribuerer og rådgiver om investeringsprodukter udbudt af BankInvest.

BankInvest tilpasser løbende udbuddet af produkter og serviceydelser efter kundeønsker og forretningsmæssige overvejelser og tilbyder - ud over en bred vifte af basisprodukter med fokus på danske-, europæiske- og globale værdipapirer - også investeringer i f.eks. Emerging Markets aktier / obligationer samt produkter, der aktivt blander investeringer i aktier og obligationer inden for samme afdeling.

  • Depotbank

    J.P. Morgan

  • Revision

    Ernst & Young

  • Tilsyn

    Finanstilsynet

  • Brancheorganisation

    Investering Danmark

  • Klageinstans

    Det finansielle ankenævn

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld