Menu

Søg på sitet

Pressemeddelelse: BankInvest klar nummer 1 i Prosperas tilfredshedsmåling

Nyt fra BankInvest

For femte år i træk tager BankInvest 1.-pladsen i den uafhængige kundetilfredsheds-undersøgelse ”Prospera Fund Distributors & Selectors 2021”, som udføres af analyseinstituttet Kantar.
39 distributører og finansielle virksomheder har via interviews og spørgeskemaer rangordnet undersøgelsens kapitalforvaltere efter 11 kriterier*), der hver bedømmes på en 5-trins-skala. BankInvest får højeste karakter i alle 11 kategorier, og udbygger med en samlet score på 4,35 point forspringet til 2.-pladsen, som indtages af Sparinvest med 3,96 point, mens C Worldwide henter 3,90 point på 3.-pladsen.

Størst fremgang på afkast
”Vi er naturligvis meget stolte over undersøgelsens resultat, og glæder os især over, at BankInvest har forbedret sig markant i kategorien ”track record”, hvor vi er gået fra en 6.-plads til en 1.-plads. Afkast er og bliver en vigtig parameter. Vi har fået rettet op på nogle strategier, der underpræsterede. Det har medført en kraftig forbedring af den samlede afkast-performance, og det kvitterer kunderne for”, siger partnerdirektør Thomas Bonnor.

”Prospera fortæller, hvor vi står lige nu, men vi er samtidig meget optagede af, hvad kunderne efterspørger i morgen. Kapitalforvaltning er i konstant og hastig forandring, både hvad angår typen af produkter og kundernes service- og supportbehov, og vi bruger rigtig meget tid på at sikre, at vi hele tiden er på forkant med den udvikling”, siger Thomas Bonnor.

Modtager ESG-pris
Den højeste karakter i de 11 discipliner faldt i lighed med sidste år i kategorien ”Kompetencer inden for bæredygtige investeringer” med karakteren 4,55.

Bæredygtighed er et fokusområde for BankInvest, hvilket også bliver bemærket uden for landets grænser. Det internationale tidskrift CFI.co har således netop hædret BankInvest med ESG-prisen ”Best ESG Responsible Investor Denmark”. I begrundelsen for pristildelingen fremhæver juryen blandt andet klare mål for CO2-udledning, understøttelse af verdensmålene, samt at BankInvest som den første kapitalforvalter i Nordeuropa kompenserer for den resterende del af CO2-udledningen i sine globale svanemærkede fonde.

Dato: 5. oktober 2021

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld