I denne uge begynder den årlige Verdensmålsuge i København, hvor politikere, virksomheder og organisationer mødes for at diskutere, hvordan der kan sættes yderligere strøm til FN’s 17 verdensmål.
BankInvest er inviteret med for at forklare, hvordan vi arbejder med verdensmålene til dagligt. I BankInvest er verdensmålene en integreret del af investeringsprocessen i de svanemærkede bæredygtige fonde, hvor verdensmålene er skrevet direkte ind i de bindende investor-prospekter med konkrete måltal. I øvrigt på linje med konkrete måltal for CO2-udledning og ESG-indsats.
BankInvest i panelet
BankInvest chef for ansvarlige investeringer, Mads B. Søndergaard, deltager i debatten på torsdag den 23. september fra kl.16.00-17.00, når organisationen Global Compact Network Denmark er vært for en debat under overskriften: ”Verdensmålene – en god forretning?”
Verdensmålsugen er arrangeret af Global Compact Network Denmark, 2030-panelet, Altinget og Mandag Morgen. Begivenheden strækker sig over tre dage fra den 22. til den 24. september, og alle debatter streames via Altingets hjemmeside.
Global Compact Network Denmark (GCDK) er netværk for de cirka 400 danske virksomheder og organisationer, der har tilsluttet sig FN’s Global Compact – verdens største frivillige initiativ for ansvarlige virksomheder.
Du kan se medlemslisten her:
Medlemsliste - Global Compact Network Denmark
BankInvest chef for ansvarlige investeringer, Mads B. Søndergaard, deltager i debatten
Læs mere hvordan BankInvest arbejder med bæredygtighed og ansvarlige investeringer