Fondseje holder de største virksomheder på danske hænder

Erhvervsdrivende fonde kontrollerer de fleste større selskaber på Københavns Fondsbør. Uden fondene ville mange af de største danske virksomheder være på udenlandske hænder i dag, mener fondsekspert, der ser klare fordele ved erhvervsdrivende fonde. Også for mindretalsaktionærerne.

”Fondsejede virksomheder er generelt stabile. De klarer sig måske lidt dårligere i opgangstider, til gengæld bevarer de indtjeningen bedre, når det er nedgangstider. De har også en bedre overlevelsesrate, og så er de faktisk ret handlekraftige.”

Sådan lyder meldingen fra juraprofessor og fondsekspert Rasmus K. Feldthusen, der rådgiver om og forsker i den særlig danske erhvervsstruktur, de fondsejede virksomheder.

Hovedparten af de største danske virksomheder ejes af en fond, og ud over de nævnte fordele omkring stabilitet, robusthed og handlekraft, er de fondsejede virksomheder beskyttet mod salg.

”Når en gigant som Novo forsat er på danske hænder, skyldes det uden tvivl fondsejerskabet. Der er altid kapitalinteresser, som vil betale så ufatteligt høje beløb for en god virksomhed, at selv den mest afvisende sælger kan blive blød i knæene. Men fonden forhindrer salget”, siger Rasmus Feldthusen og nævner ingeniørvirksomheden Thrane & Thrane som eksempel på en virksomhed, der måtte lade sig sælge til en udenlandsk kapitalfond trods stifterens modstand. Også en virksomhed som Jysk kan ultimativt ende på udenlandske hænder, hvis ikke incitamentet til fondsdannelse bliver gjort mere gunstige for stifter-familierne.

”Debatten om fondenes vilkår har historisk været meget politisk, hvilket til dels er selvforskyldt fordi fondene dengang var uigennemsigtige. Men det har nye regler og lovgivning ændret meget på siden”, siger Rasmus Feldthusen, der selv sidder i den komité, der har udarbejdet anbefalingerne for god fondsledelse.

Godt pres

Fondsejede virksomheder er generelt godt kapitaliserede. De mange penge på kistebunden hænger sammen med, at ejerfonden har begrænsede midler og ikke kan rejse yderligere kapital.

”I stedet ser vi nogle fonde tage eksterne aktionærer med ind i de virksomheder, fondene kontrollerer, uden samtidig at afgive kontrol med virksomheden. Det er en helt særlig konstruktion. I udlandet forstår de ikke modellen. Men de køber aktierne alligevel,” påpeger Rasmus Feldthusen, der også ser en anden væsentlig fordel ved mindretalsaktionærerne.

”Selv om de ikke kan tvinge hovedaktionæren, stiller mindretalsaktionærerne gode spørgsmål, der udfordrer ledelsen – og det er vigtigt. For fondenes styrke er også deres svaghed. Nogle fonde har fremragende bestyrelser, mens der bestemt er plads til forbedringer andre steder.”

Med bestyrelsens øjne

Ingelise Bogason kender bestyrelsens særlige ansvar i fondene. Den tidligere adm. direktør for ingeniørkoncernen Alectia er i dag næstformand i Poul Due Jensens Fond. Fonden ejer ca. 88 % af pumpegiganten Grundfos, der blev grundlagt af Poul Due Jensen.

”Vi har i fondsbestyrelsen fokus på, at Grundfos er en sund forretning. Vi udøver et aktivt ejerskab, der bestemt ikke begrænser sig til at optimere bundlinjen, men også forholder sig til Grundfos’ langsigtede udvikling herunder mulighed for investering i fremtiden. Det er så op til bestyrelsen og direktionen i Grundfos Holding at drive virksomheden fremad inden for de mere generelle rammer, som fondsbestyrelsen udstikker.”

Ingelise Bogason kan i høj grad nikke genkendende til mønsteret med den høje kapitalisering og den langsigtede tankegang. ”Poul Due Jensens Fond og Grundfos er yderst velkonsolideret. Det er et bevidst valg, vi har truffet, for at gøre virksomheden økonomisk uafhængig og dermed kunne planlægge langsigtet.”

Ingelise Bogason er også næstformand i BankInvest-foreningernes bestyrelse.