Optima er betegnelsen for en familie af blandede fonde, som er kendetegnet ved at investere i aktier og obligationer via investeringsforeninger. Det giver en betydelig spredning af din opsparing i flere hundrede nøje udvalgte aktier og obligationer. Det hele samlet i én enkelt fond.
BankInvest har i mange år med succes forvaltet blandede fonde. Optima-fondene blev lanceret i 2011 med tre akkumulerende fonde og udbygges nu med en ny akkumulerende fond – Optima 30 – samt fire udbyttebetalende fonde.
Optima tilbydes i fire risikoprofiler, hver i en akkumulerende og udbyttebetalende udgave. De fire varianter er Optima 10, Optima 30, Optima 55 og Optima 75. Tallene refererer til den typiske eller neutrale aktieandel i fondene.
Større andel af aktier giver typisk en større sandsynlighed for et højere afkast over tid. Den risiko, du løber, vil tilsvarende typisk være højere, jo flere aktier du har i din portefølje.
Få et overblik over hele Optima-familien i nedenstående tabel:
Udbyttebetalende
Ny/Eksist. | Navn | Neutral aktieandel | Udsvingsrammer | Risikoklasse | Tegningskurs |
---|---|---|---|---|---|
Ny | Optima 10 | 10% | 5-15% | 3 | 100,28 DKK |
Ny | Optima 30 | 30% | 25-35% | 3 | 100,31 DKK |
Ny | Optima 55 | 55% | 50-60% | 4 | 100,34 DKK |
Ny | Optima 75 | 75% | 70-80% | 5 | 100,39 DKK |
Akkumulerende
Ny/Eksist. | Navn | Neutral aktieandel | Udsvingsrammer | Risikoklasse | Tegningskurs |
---|---|---|---|---|---|
Eksist. | Optima 10 Akk. | 10% | 5-15% | 3 | |
Ny | Optima 30 Akk. | 30% | 25-35% | 3 | 100,31 DKK |
Eksist. | Optima 55 Akk. | 55% | 50-60% | 4 | |
Eksist. | Optima 75 Akk. | 75% | 70-80% | 5 |
Ved investering i Optima får du:
- En professionel og aktiv pleje af din investering i aktier og obligationer
- Adgang til markeder der ellers kan være vanskelige at få adgang til som privat investor
- Stor risikospredning selv for mindre beløb. Til tider over 1.000 fondskoder i en fond
- Et konkurrencedygtigt produkt i et let tilgængeligt investeringsformat
- Let adgang til information om dine investeringer på Bankinvest.dk/optima