Storbritannien står efter "Brexit"-afstemningen foran komplekse forhandlinger, inden briterne endegyldigt kan forlade EU. Det kan tage 10 år, inden alt er på plads. Det franske præsidentvalg i 2017 kan ændre EU's fremtid, vurderer Lykke Friis, prorektor og ekspert i europapolitiske forhold.
I dagene omkring den britiske folkeafstemning den 23. juni om Storbritanniens EU-medlemskab var Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og ekspert i europapolitiske forhold, i Bristol vest fra London.
Sammen med den danske tv-station TV2 lavede Lykke Friis interviews med almindelige britiske vælgere – og svarene fra vælgerne kom noget bag på hende.
"De britiske vælgere slog en latter op og sagde, at de var sikre på, at valgresultatet ville blive et "remain" (ja til fortsat EU-medlemskab, red.). Hvorfor? Fordi den britiske efterretningstjeneste og regeringen ville manipulere med afstemningen", siger Lykke Friis.
"Brexit"-afstemningen den 23. juni endte med et flertal for, at Storbritannien skal forlade EU-samarbejdet – se faktaboks. Men vælgersvarene illustrerer blot, at der er dyb mistilid i dele af den britiske vælgerbefolkning til det politiske system – og den mistillid findes også i andre EU-lande i større eller mindre grad.
I Frankrig er vælgernes protest og skepsis overfor globalisering, EU, flygtningekrise og blodig terror centreret om højrefløjspartiet Front National med Marine Le Pen i spidsen. Front National fik et kanonvalg ved de franske regionalvalg i december 2015, og Marine Le Pen spås som en seriøs udfordrer til præsidentposten i Frankrig ved præsidentvalget i 2017.
"Jeg har hele tiden ment, at en "Brexit" kunne få EU ud i tovene, men ikke vil slå EU i gulvet for at bruge en bokse-metafor. Men Frankrig kan knockoute og sende EU til tælling. Marine Le Pen har sagt, at hun opfatter Storbritanniens nej til EU som Berlinmurens fald bare med omvendt fortegn, og at hun også ønsker sig en lignende afstemning. Det kan føre til, at også Frankrig skal have en "Frexit" proces", siger Lykke Friis.
Udover det franske præsidentvalg i 2017 er der også valg i Tyskland og Holland, og allerede i november i år skal der være folkeafstemning i Italien om en ny forfatningsreform, hvor premierminister Matteo Renzi i tilfælde af et nej vil komme under voldsomt pres for at gå af - ligesom David Cameron.
"Går Renzi af, vil det give usikkerhed og kan betyde, at den bankkrise, som Italien står midt i, udvikler sig negativt. Og så kan det føre til, at komikeren og aktivisten Beppe Grillos protestparti M5S ("Bevægelsen 5 Stjerner, red.) pludselig står stærkt. Det kan udløse en ny dynamik om bankunionen og måske føre til, at Grillos parti også vil have en afstemning om Italiens EU-medlemskab", siger Lykke Friis.
Men foreløbigt er en domino-effekt med nye folkeafstemninger om EU udeblevet.
Briterne ryster ikke på hånden
Selv om de første alvorlige konsekvenser af "Brexit"-resultatet har vist sig, viser målinger, at de britiske vælgere hverken fortryder eller ønsker en ny folkeafstemning.
Det britiske pund har taget et kraftigt kursdyk, premierminister David Cameron er gået af og er erstattet af partifællen Theresa May. Dertil kommer kaos i regeringskontorene i Whitehall, da der ikke findes nogen plan B. Dette suppleret med, at de politikere, der stod bag "leave"-kampagnen, på det nærmeste er løbet skrigende bort og har kastet ansvaret fra sig.
"De første målinger tyder ikke på, at briterne har lyst til en ny folkeafstemning, og den nye britiske premierminister har også sagt, at "Brexit" betyder "Brexit", siger Lykke Friis.
"Brexit" er nemmere sagt end gjort. Storbritannien står foran mange, lange og komplekse forhandlinger. Det kan snildt tage ti år, inden "Brexit" er gennemført, og Storbritannien endegyldigt er ude af EU-kredsen. Og hvilket Storbritannien vil det være? Vil skotterne og nordirerne forblive i Det forenede Kongerige eller gå egne vegne?
Den britiske regering står i et dilemma. På den ene side vil regeringen gerne vente så lang tid som muligt med at trykke på forhandlingsknappen – det vil sige at aktivere artikel 50 i Lissabontraktaten – hvorefter der er to år til at forhandle en udtrædelse på plads med EU.
På den anden side vil et langstrakt forløb få konsekvenser for den økonomiske udvikling.
"Usikkerhed er gift for alle dem, der vil investere i Storbritannien. De ved ikke, om deres medarbejdere er omfattet af arbejdskraftens frie bevægelighed. De ved heller ikke, om der skal lægges told på varerne, eller om de befinder sig inden eller uden for EU's indre marked. Selv om det ikke fremgår af tallene endnu, så vil det give usikkerhed i lang tid og sætte sig negativt i den økonomiske udvikling", siger Lykke Friis.
Hun vurderer, at den britiske regering tidligst i foråret 2017 vil trykke på artikel 50-knappen. De øvrige EU-lande har også en stærk interesse i at få forhandlet en "Brexit"-aftale på plads med Storbritannien, inden der i 2019 skal være valg til Europaparlamentet; vælges en ny EU-kommission og vedtages et nyt EU-budget.
"Enhver kan jo regne ud, at det vil blive ekstra kompliceret, hvis en aftale mellem EU og Storbritanniens udtræden ikke er på plads på det tidspunkt", siger Lykke Friis.
Skilsmisseaftalen med en forhandlingsfrist på to år er kun én ud af seks komplekse forhandlingsforløb, som briterne skal gennemføre med EU, EU-landene enkeltvis og en lang række andre lande, som EU har frihandelsaftaler med.
Briterne skal udover skilsmisseaftalen med EU bl.a. forhandle om en ny frihandelsaftale med EU – og det bliver næppe den norske model, da Norge accepterer arbejdskraftens frie bevægelighed, men det gør briterne ikke, for at få adgang til EU's indre marked.
Der vil ligeledes være en periode mellem, at artikel 50 og en ny frihandelsaftale med EU træder i kraft, hvor der vil være behov for en interim-aftale. Derudover skal briterne forhandle frihandelsaftaler med samtlige lande, som EU har frihandelsaftaler med.
"Det skal være bilaterale forhandlinger. Det vil kræve en hær af embedsmænd, der kan forhandle og forstår sig på handelspolitik, og der er meget få folk i Storbritannien, som kan handelspolitik, fordi dette har været overdraget til EU", siger Lykke Friis.
Sidst men ikke mindst skal briterne forhandle om medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO. I dag er Storbritannien medlem via EU. Og briterne skal derudover forhandle sit forhold til EU's udenrigspolitik, deltagelse i Europol osv.
Lykke Friis peger på, at forhandlingerne med Storbritannien kommer til at trække energi og dynamik ud af EU-systemet. Hvordan skal EU forhandle en stor frihandelsaftale med USA? Amerikanerne vil jo ikke vide, om de forhandler med 27 eller 28 EU-lande, og Storbritannien er ikke noget lille land, når det gælder økonomisk størrelse og samhandel.
"Donald Tusk (formand for Det Europæiske Råd, red.) sagde inden "Brexit"-afstemningen, at det ville tage op mod ti år at gennemføre "Brexit" fuldt ud. Jeg har ikke hørt nogen sige, at det kan gøres på kortere tid. Det bliver langvarigt. Da Grønland forhandlede sig ud af EU – var der kun en ting at forhandle om, og det var fisk. Alligevel tog det tre år", siger Lykke Friis.
Great Britain eller lille England?
Vil der efter "Brexit" stadig være et Great Britain, eller bliver det til lille England?
Skotterne er de mest EU-begejstrede briter, og "Brexit"-resultatet kan føre til, at Skotland, der i september 2014 stemte nej til en løsrivelse fra Storbritannien, presser på for en ny folkeafstemning om at forlade Storbritannien.
"Den skotske befolkning ser dens fremtid som en del af EU", sagde Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, som er leder af Det Skotske Nationalparti (SNP), efter "Brexit"-afstemningen.
I Nordirland har lokale politiske kræfter sagt, at Storbritannien med et nej til EU har frasagt sig retten til at bestemme over Nordirland. Et af de to regeringspartier i Nordirland, Sinn Fein, mener, at det britiske nej gør Sinn Feins sag for en folkeafstemning om et forenet Irland endnu bedre.
Mange nordirere søger irsk statsborgerskab for stadigt at kunne være unionsborgere i EU, da Irland er EU-land. I Tyskland ses også en stigning i antallet af britiske statsborgere, der ønsker dobbelt statsborgerskab og derfor søger tysk statsborgerskab.
Frankrig og "Frexit"?
Vil franskmændene følge Storbritannien ud af EU? Hvis det utænkelige skulle ske, en form for "Frexit", vil det ifølge Lykke Friis blive dødsstødet til EU, da Frankrig spiller en helt central rolle i EU-systemet. Dette scenarie vil kræve, at Marine Le Pen fra Front National bliver fransk præsident og fører sine løfter ud i livet om en EU-folkeafstemning.
Lykke Friis tror dog ikke, at Marine Le Pen bliver fransk præsident. Ganske vist opsamler Le Pen mange vælgere, der er dybt skeptiske over for globalisering, EU, flygtningekrisen og myndighedernes håndtering – eller mangel på samme – af de blodige terroraktioner i Frankrig,
De fleste målinger siger, at Le Pen kun kommer i 2. runde ved det kommende præsidentvalg. Her forventes det, når man spørger franske analytikere, at modkandidaten vinder. Det kunne blive Alain Juppé, der tidligere var premierminister under præsident Chirac. Juppé tippes til at slå den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy.
"Men Brexit har vist, hvor stor utilfredshed der er i befolkningen. At der er et stort gab mellem den almindelige befolkning, og så det nogen kalder eliten eller det politiske system. Det ser vi jo også i den aktuelle præsidentvalgkamp i USA med Donald Trump. Og hvis Frankrig bliver ramt af nye terroraktioner, kan et valg også blive mere uforudsigeligt", siger Lykke Friis.
