Menu

Søg på sitet

Hvad er en investeringsforening?

Foreningstanken

Idéen bag en investeringsforening er enkel: Ved at gå flere sammen om at investere i obligationer eller aktier, opnår hver enkelt en række fordele, som man ikke kan få, hvis man investerer alene.

I Danmark stammer investeringsforeningstanken tilbage fra 1928. Allerede dengang var risikospredning og løbende pleje af investeringerne den bærende idé. Papirerne blev kaldt folkeaktier. I dag kender vi dem som investeringsbeviser.

Investor i en investeringsforening

Ligesom alle andre foreninger er BankInvests investeringsforeninger ejet af investorerne. Man bliver automatisk investor, når man køber et investeringsbevis. BankInvest drives på samme måde som andre foreninger med vedtægter, en årlig generalforsamling og en bestyrelse. Generalforsamlingen afholdes normalt i april og er åben for alle medlemmer.

Nye investorer

Når nye investorer gerne vil ind i en afdeling, udsteder BankInvest nye beviser, og pengene lægges til den samlede formue. Tilsvarende, hvis en investor gerne vil ud af en afdeling, er BankInvest forpligtet til at indløse beviset og udbetale værdien.

I BankInvest er der en lang række investeringsafdelinger, også kaldet afdelinger, som man kan vælge imellem. Hver afdeling har sin egen investeringsprofil.

Når du investerer via BankInvest, får du...

1

Professionel og aktiv pleje af dine investeringer

2

Investeringer der passer til dine behov

3

Mulighed for at se dine investeringers CO2-aftryk

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld