Begreber som "ansvarlighed" og "bæredygtighed" efterfølges ofte af en regnskov af forkortelser - men hvad gemmer der sig bag de mange begreber? Det kan du finde svar på her.
I dag er det et lovkrav, at rådgiveren skal afdække kundens bæredygtighedspræferencer som en del af investeringsrådgivningen.
Herunder kan du se tre korte videoer og tilhørende ordforklaringer om nogle af de vigtigste begreber, der indgår i spørgsmålene om bæredygtighedspræferencer.
EU's taksonomi
EU's taksonomi er et system, der definerer, om en virksomheds aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter skal bidrage til en række miljømål, om bl.a. bekæmpelse af klimaændringer og forurening.
Kun få virksomheder har aktiviteter, der lever op til EU’s taksonomi (15 ud af 127 danske børsnoterede virksomheder). De udvikler typisk løsninger inden for grøn energi. Fx har Vestas en taksonomi-procent på 99%, mens Mærsk har 3% og Novo har 0%.
Bæredygtighedsprocent
Bæredygtighedsprocenten fortæller, hvor stor en del af investeringerne i en investeringsfond der defineres som bæredygtige. Det defineres af udbyderen af fonden – inden for nogle forholdsvis brede rammer.
Da det er op til udbyderen af investeringsfonden at definere, hvad der er en bæredygtig investering, kan der være forskel på de forskellige udbyderes definitioner. Derfor kan det nogle gange være svært at sammenligne bæredygtighedsprocenterne på tværs af udbydere.
PAI
PAI er en forkortelse af det engelske udtryk 'Principal Adverse Impact Indicators'. På dansk svarer det til 'væsentlige negative virkninger'.
Det handler om, hvordan investeringer kan påvirke klima, miljø og samfund på en negativ måde.
Hvis man fx investerer i et selskab, der forurener eller udnytter sine ansatte, kan det have en negativ påvirkning på miljøet og samfundet.
Flere ordforklaringer
Ordbog
-
Aktivt ejerskab er, når BankInvest - som investor - bruger sin indflydelse og rettigheder til at forbedre virksomhedernes adfærd. Det betyder fx, at BankInvest stemmer på virksomhedernes generalforsamlinger eller går i dialog med selskaber, der ikke opfylder BankInvests krav til investeringer.
-
Disclosureforordningen á 2021 opstiller oplysningskrav til henholdsvis fuldt bæredygtige og delvist bæredygtige investeringsprodukter (de såkaldte artikel 9- og artikel 8-produkter).
Artikel 9 betegner fuldt bæredygtige finansielle produkter, der har bæredygtighed som mål. Her skal der redegøres for, hvordan det opstillede bæredygtighedsmål opnås.
Artikel 8 betegner finansielle produkter, der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika. Her skal der bl.a. redegøres for, hvordan de disse karakteristika opfyldes.
Artikel 6 betegner finansielle produkter uden særlige miljømæssige eller sociale karakteristika.
-
En investering er bæredygtig, når den bidrager til et socialt- og/eller et miljømæssigt mål. Det kan f.eks. være ved at investere i en økonomisk aktivitet, som bekæmper ulighed, eller fremmer sociale forhold på arbejdsmarkedet. Det kan også være en investering i vedvarende energi eller i en økonomisk aktivitet, som er med til at genoprette eller bevare natur og dyreliv. En bæredygtig investering skal ifølge EU-lovgivningen bidrage til mindst ét mål uden at gøre væsentlig skade på de øvrige. Derudover skal de virksomheder, der investeres i, følge god ledelsespraksis.
-
Er en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed, der kan påvirke værdien af en investering negativt.
-
Kundernes forventninger til bæredygtighed, bæredygtighedspræferencer, indgår i udarbejdelsen af kundernes investeringsprofil, ligesom tidshorisont, risiko og forventet afkast.
-
Det er lovregler, som bestemmer, hvilke oplysninger om bæredygtighed virksomhederne skal oplyse om deres finansielle produkter. Men også hvor disse skal offentliggøres.
-
ESG måler og beskriver virksomhedernes håndtering af miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.
-
Når virksomheder prøver at få finansielle produkter til at fremstå mere bæredygtige, end de reelt er.
-
BankInvests investeringer og investeringsafdelinger bliver overvåget af det internationalt konsulenthus ’Sustainalytics’. Sustainalytics overvåger virksomhedernes brud på globale retningslinjer indenfor fx klima, korruption, menneske- og arbejdstagerrettigheder. Denne proces kaldes også normbaseret screening.
-
En investeringsfond kan kalde sig svanemærket, når den opfylder 26 obligatoriske krav. Det kan fx være at ekskludere virksomheder, hvor mere end 5 % af omsætningen stammer fra konventionelle våben og tobak, samt fra udvinding, raffinering eller energiproduktion fra fossile brændstoffer (termisk kul, olie og gas) samt uran.
-
Et værktøj, som bruges til at vurdere, om en investering er miljømæssigt bæredygtig.
