Menu

Søg på sitet

BankInvest tilslutter sig nyt klimainitiativ

Bæredygtighed

BankInvest har underskrevet Net Zero Asset Managers-initiativet, hvor kapitalforvaltere frem mod 2050 forpligter sig til at arbejde for at neutralisere udledningen af drivhusgasser fra de selskaber, man investerer i. Initiativet støttes af 87 kapitalforvaltere fra hele verden med tilsammen næsten 230 billioner kroner (230.000.000.000.000) under forvaltning.

”Ved at forene kræfterne kan kapitalforvaltere spille en afgørende rolle for den grønne omstilling, både med hensyn til at drive udviklingen frem, og ved at identificere de investeringsmuligheder, som skal være med til at forme en bæredygtig fremtid. I BankInvest er vi klar til at yde vores bidrag til det nye klimainitiativ, som yderligere sikrer, at vores kunders investeringer bliver ledt i den rigtig retning”, siger Lars Bo Bertram, adm. direktør, BankInvest.

God start for ny svanemærket fond

Underskriften på det nye klimainitiativ kommer samtidig med, at BankInvest har sendt sin tredje svanemærkede investeringsfond på børsen. Det drejer sig om indeksfonden Danske Aktier Indeks Bæredygtig, der indtil videre har 600 mio. kroner under forvaltning. Forventningen er, at fonden i løbet af 12 måneder vil vokse til mellem 1-2 mia. kroner.

BankInvest har tilsluttet sig flere netværk i forlængelse af vores arbejde med ansvarlige investeringer. 

Læs mere om de enkelte netværk og vores politik for ansvarlige investeringer.

Dato: 21. april 2021
Tags:

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld