Menu

Søg på sitet

Bæredygtig: BankInvests svanemærkede aktiefond sætter rekord

Bæredygtighed
Martin Fabriansen, direktør i Miljømærkning Danmark, overrækker Svanemærke-certifikatet til BankInvests adm. direktør, Lars Bo Bertram.

Martin Fabriansen, direktør i Miljømærkning Danmark, overrækker Svanemærke-certifikatet til BankInvests adm. direktør, Lars Bo Bertram.

BankInvests bæredygtige aktiefond til private investorer, den svanemærkede Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, har fået en flyvende start. Med en emissionstegning på næsten 2,7 mia. kroner er lanceringen den hidtil største for at aktieprodukt i BankInvest.

Med en samlet emissionstegning på 2,635 mia. kroner, sætter BankInvests nye bæredygtige aktiefond til private investorer, den svanemærkede Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, ny rekord. De knapt 2,7 mia. kroner er den hidtil største emissionstegning for et aktieprodukt i BankInvest.

”Det er et meget tilfredsstillende resultat, som understreger den store interesse blandt vores distributører og kunder for at investere bæredygtigt”, siger BankInvest adm. direktør Lars Bo Bertram.

Globale Aktier Bæredygtig Udvikling har første handelsdag i dag, fredag den 26. juni. Tegningen af investeringsbeviser i den nye aktiefond ventes erfaringsmæssigt at blive øget betydeligt i de kommende uger.

Interessen for det nye produkt dokumenterer, at private investorer og bankkunder ønsker at investere deres opsparingsmidler både bæredygtigt og ansvarligt. For mange er det ikke længere nok, at opsparingen placeres i virksomheder, der opfører sig ordentligt. Pengene skal helst også arbejde for en bedre verden, bidrage til FN’s verdensmål, og trække klimaet i en grønnere retning.

Det er den efterspørgsel, Globale Aktier Bæredygtig Udvikling rammer. Samtidig skal investeringsstrategien sørge for, at fonden giver et merafkast over tid. Den nye fond investerer i aktier i omkring 600 børsnoterede selskaber over hele verden, hvilket gør den direkte anvendelig som eksponering mod et bredt globalt aktiemarked.

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld