Menu

Søg på sitet

Koordinator til juridisk afdeling og bestyrelsessekretariat

Koordinator til juridisk afdeling og bestyrelsessekretariat

Har du lyst til at blive en del af et engageret team med bred berøringsflade i forretningen? Og vil du gerne arbejde med juridisk administration og bestyrelsesbetjening?

Du bliver en del af et engageret team, som udover dig består af 6 jurister samt en juridisk koordinator, hvor du især vil komme til at arbejde meget tæt sammen med sidstnævnte. Afdelingen er præget af en åben og uformel omgangstone som grundlag for et inspirerende og positivt samarbejde, hvor alle hjælper hinanden. Afdelingen refererer direkte til den administrerende direktør.

 

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde med en lang række opgaver, herunder opdatering og vedligeholdelse af juridiske dokumenter og prospekter i samarbejde med afdelingens jurister. Derudover vil du arbejde med bestyrelsesbetjening, som omfatter håndtering af materialer, indkaldelser og mødeplanlægninger samt udkast til referater af bestyrelsesmøder mv. Du vil ligeledes varetage offentliggørelse af børsmeddelelser samt korrespondance og anmeldelser til myndigheder. Diverse administrative og projektrelaterede opgaver, såsom kontrakthåndtering og almindelig kvalitetssikring af dokumenter, vil også vil være en del af dagligdagen. I afdelingen arbejder vi sammen om opgaverne, og du vil selv have en høj grad af indflydelse på dine opgaver, og hvilken retning du gerne vil udvikle dig i. Vores koncernsprog er dansk.

Afdelingen indgår som en integreret del af forretningen og har en bred berøringsflade i organisationen med mange tværgående opgaver og projekter. Afdelingen håndterer blandt andet juridiske dokumenter på alle BankInvests investeringsfonde og håndterer over 50 bestyrelsesmøder og 10-15 generalforsamlinger om året. I perioder foregår dagligdagen i et højt tempo, men stemningen er god og vi hjælpes ad om opgaverne i et positivt arbejdsklima.

 

Om dig

Du er god til planlægning og koordinering og er vant til at støtte administrativt op omkring opgaver og processer. Du arbejder struktureret og grundigt og har lyst til at sætte dig ind i juridiske dokumenter og tage ansvar for dokumenthåndtering. Samtidig er du udadvendt og serviceminded i din tilgang til dine omgivelser og skaber gode relationer. Du kan både arbejde selvstændigt og som en del af et team - og nyder at arbejde med kolleger på forskellige niveauer. Opgaverne er ofte komplekse og kræver et godt overblik, så du skal have lyst og mod på at sætte dig ind i nye områder og til at udvikle dig løbende.

Du har erfaring med administrative eller juridiske opgaver fra en finansiel virksomhed, et advokatkontor eller tilsvarende virksomhed og du er fortrolig med brug af almindelige IT-systemer.

Spørgsmål og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen eller BankInvest som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Nicolai Hviid, Chef for Jura & Compliance, på 77 30 91 77 eller Annette Ladegaard Andersen, Chef for HR & Service, på 77 30 90 27.

Er du er interesseret, skal du sende din ansøgning og CV senest mandag den 6. februar 2023. Vi afholder løbende samtaler.

 

Om at arbejde i BankInvest

Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med ca. 110 ansatte, en flad ledelsesstruktur, en uformel omgangstone og mange kompetente kollegaer. Du får en attraktiv løn, fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, og en bred vifte af personalegoder, som fx sundheds- og tandforsikring og attraktiv kantineordning. Vi bor i hjertet af København, få skridt fra Marmorkirkens metrostation.

Læs mere om BankInvest, vores historie og værdier.

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld