Menu

Søg på sitet

HR-konsulent søges til BankInvest

HR-konsulent søges til BankInvest i Bredgade

BankInvest søger en profil, der finder energi i at understøtte HR kerneopgaver som fx. rekruttering, lederudvikling, trivsel og administrative opgaver.

HR & Service i BankInvest har en bred berøringsflade med hele organisationen og løser mange typer opgaver, der understøtter medarbejdernes trivsel.


Arbejdsopgaverne spænder bredt og omfatter bl.a.:

HR kerneopgaver

  • Supportere i rekrutteringsprocesser (udarbejdelse af stillingsopslag, arbejde i vores rekrutteringssystem HR-On, slå stillinger op på diverse relevante medier og indkalde/deltage i samtaler)
  • Stå for on-boarding/off-boarding (introprogram og IT-understøttelse samt diverse opgaver ved fratrædelser)
  • Indhente ny viden og være opdateret på gældende og kommende lovgivning på eksempelvis ferie- og barselsregler
  • Tovholder ved virksomhedens sociale arrangementer som fx. årligt juletræsarrangement, ansvarlig for julegaveindkøb, influenzavaccine mm.
  • Være udførende og faciliterende i lederudviklingsforløb og andre HR-udviklingstiltag, som understøtter Management gruppens ønsker til HR og strategien i BankInvest.

HR-administration

  • Ansvarlig for Visma-HR (oprettelse af organisation og enkeltmedarbejder herunder ændringer til løn, pension, ferie og andre lønrelaterede opgaver)
  • Personaleadministration (udarbejdelse af ansættelseskontrakter, lønrefusion, oprettelse af bruttolønsordninger, opdatering af medarbejderlister og administrativ understøttelse ved årlige MUS-samtaler og trivselsmålinger mm.)
  • Rapportering – herunder at udarbejde FTE tal og fraværsrapporter samt medarbejderomsætning
  • Opdatere personalehåndbog
  • Opdatere afdelingens forretningsgange
  • Rådgive medarbejdere om administrative forhold


HR & Service tæller tre medarbejdere. Udover Chef for HR & Service og vores kommende HR-konsulent (dig), så tæller afdelingen også en servicemedarbejder, der hjælper med mange forefaldne opgaver. BankInvest er en relativt lille virksomhed, hvilket betyder meget forskelligartede opgaver, mange bolde i luften og derved også mulighed for bredt ansvar.

Om dig

Du har et veludviklet administrativt gen med fokus på struktur og processer, og du trives med planlægning og det at være udførende og iderig på HR-udviklingsorienterede opgaver.

Du har en videregående uddannelse indenfor HR, HRM eller anden relevant HR-uddannelse. Branchekendskab fra en finansiel virksomhed er en fordel. Du har et stærkt fundament i Office pakken og er god til at formulere dig skriftligt.


Om at arbejde i BankInvest

I BankInvest bliver du en del af en dynamisk virksomhed med ca. 110 ansatte, en flad ledelsesstruktur, en uformel omgangstone og mange kompetente kollegaer. Du får fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og en bred vifte af personalegoder, som f.eks. sundheds- og tandforsikring og attraktiv kantineordning. Vi bor i hjertet af København i smukke lokaler kun få skridt fra Marmorkirkens metrostation.


Spørgsmål og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen eller BankInvest som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Chef for HR & Service, Annette Ladegaard Andersen på 77 30 90 27.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Er du er interesseret, skal du sende din ansøgning og CV senest den 20. marts 2023. Vi afholder samtaler løbende.

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld