Menu

Søg på sitet

Analytiker til Multi-Asset

Job i BankInvest

Analytiker til Multi-Asset

Kunne du tænke dig at arbejde med investeringer og asset allocation? Er du god til økonometri? Er du god til at kode? Så er det muligvis dig som vi søger til en stilling som analytiker i BankInvest Multi-Asset.

I Multi-Asset teamet forvalter vi de balancerede porteføljer for BankInvest Asset Management. Vi er to porteføljeforvaltere, en chefstrateg, og dig som analytiker. Vi er et team i rivende udvikling, har et højt fagligt niveau, og har brug for en analytiker til at supportere os.

 

Du skal bidrage med

  • Videreudvikling af makroøkonomiske indikatorer som vi anvender i forvaltningen (overraskelsesindikatorer på regioner og industrier)
  • Videreudvikling af sentiment og positioneringsindikatorer
  • Performance og risiko – Hjælpe os med at forstå og analysere både vores ex-post performance, men også vores ex-ante risiko
  • Ved hjælp af kode effektivisere manuelle opgaver

Vi forventer du bygger ovenstående op og vedligeholder i Python, og i takt med at du får større erfaring forstiller vi os, at du kommer tættere på vores porteføljeforvalterne og deres arbejdsopgaver.

Vi tilbyder

En virkelig udfordrende stilling, hvor vi kommer til at stille krav, men samtidig kan vi  garantere at vi vil lære dig en masse og  understøtte din stejle læringskurve. Dette er drømmejobbet for en spirende kvantitativ Multi Asset porteføljeforvalter.

Du får en attraktiv løn og en bred vifte af personalegoder, fx sundhedssikring, kantineordning og fleksibel arbejdstid.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chefporteføljeforvalter Peter Lorin Rasmussen på tlf. 77 30 90 06 og/eller plr@bankinvest.dk.

Send din ansøgning senest den 5. april. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.

Du er

Du er cand. oecon. eller lignede, gerne nyuddannet eller med et par års relevant erfaring.  Du har indgående kendskab til at kode i enten Matlab og/eller Python, ligesom du er vant til at anvende kvantitative metoder investeringsmæssigt.

Som person går du op i detaljerne. Du sætter en dyd i at lave dit arbejde ordentligt, og stopper ikke før resultatet er 100%, som du gerne vil have det. Du arbejder hurtigt, effektivt og brænder for det matematiske og systematiske.

Nyhedsbrev

Få de bedste nyheder fra BankInvest leveret direkte til din e-mailadresse.

Tilmeld