Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Job i BankInvest

Medarbejd­erne er sammen med kunderne BankInvests vigtigste aktiv. Stor faglig ekspertise og erfaring er en del af den integritet, som i dag kendetegner alle afdelinger.

BankInvest arbejder ud fra en ambition om at være et finansielt kvalitetshus. Ambitionen invol­verer blandt andet et højt serviceniveau, individuelle løsninger både på produkt- og rapporteringssiden og en stadig udvikling af husets kompetencer. Drivkraften i denne udvikling, og garantien for kvalitet, ligger hos medarbejderne. 

Personalepolitik
BankInvests vision på personaleområdet er at blive en af de mest attraktive arbejdspladser inden for formueforvaltning i Nordeuropa. Målet er ambitiøst og afspejler den høje prioritering, som medarbejdernes udvikling og trivsel har hos BankInvest.

For at blive den virksomhed vi ønsker at være, lægges der i personalepolitikken vægt på værdier som faglig integritet, konkurrencementalitet, holdspil, initiativ, uddannelse og kva­li­tets­bevidsthed. Det er vores forventning, at alle bidrager til processen, og at vi i fæl­les­skab yder vores bedste for at nå de mål, vi sætter os.

BankInvest er en virksomhed under konstant udvikling, og medarbejderne er drivkraften. Derfor er det BankInvests holdning, at alle ansatte løbende bør gives mulighed for relevant træning og uddannelse.

Også de fysiske rammer er vitale for et godt arbejdsmiljø. BankInvest har gennem valg af domicil og indretning stilet efter at skabe optimale arbejdsvilkår for medarbejderne med masser af plads, lys og luft. Forholdene giver rige muligheder for at udfolde sig og sammen skabe en spændende arbejdsplads.

Det kan vi tilbyde
Er du interesseret i at arbejde i et dynamisk og førende dansk finanshus, hvor du kan tilføre både virksomheden og dig selv øget værdi, har vi en masse at tilbyde.

Hos BankInvest får du adgang til:

Et attraktivt og stimulerende arbejdsmiljø både fagligt og socialt
Nye udfordringer hver dag i en virksomhed i vækst
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Luftige arbejdsomgivelser i det centrale København med gode tilkørselsforhold og tilgang til offentlig transport
Vi kan tilbyde dig flere forskellige jobmuligheder, for eksempel inden for:

Porteføljeforvaltning og -analyse
Projektledelse
Salg & marketing
Regnskab
Ledelse

» Fakta om BankInvest

Ebbe


Ansættelsesprocedure
Rekrutteringen af nye medarbejdere til BankInvest er af meget stor betydning. Vi vil gerne sikre os, at ansættelsesproceduren bliver en behagelig oplevelse for alle parter, og at vi i den sidste ende er i stand til at ansætte de bedst egnede kandidater.

Uanset om du sender en uopfordret ansøgning, eller reflekterer på et stillingsopslag, vil din ansøgning altid blive grundigt vurderet. Denne proces indebærer, at ansøgningen vurderes af en eller flere afdelingsledere, som vil være relevante i forhold til dine kvalifikationer.

Finder vi din ansøgning interessant, indkaldes du til samtale, hvor en repræsentant fra vores Human Resource-afdeling og den afdelingsansvarlige vil være til stede. Her vil du få en grundig præ­sen­tation af BankInvest, en gennemgang af de mulige arbejdsopgaver og udfordringer, og de generelle vilkår for en ansættelse i virksomheden. Endvidere anvender vi en: Person-profil-analyse, der blandt andet vil hjælpe os i vurderingen af dine personlige kvalifikationer. Der afholdes som regel minimum to jobsamtaler.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-koordinator Annette Foged på 77 30 90 40 eller afo@bankinvest.dk.

» Se ledige stillinger

 

Opdateret: 02.08.2016