Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Investeringskæden: Fra idé til virkelighed

Når en investor henvender sig i sit pengeinstitut for at få rådgivning om investering i en af BankInvests investerings- eller kapitalforeninger med tilhørende afdelinger, vil en kæde af transaktioner og beslutninger igangsættes og til sidst føre til investeringer i konkrete værdipapirer.

Kæden begynder i pengeinstituttet, hvor bankrådgiver og investor i fællesskab finder frem til investors: Formål, risikoprofil, skatteforhold, investeringshorisont og formuesammensætning i forhold til de forestående investeringer. Når investor har besluttet, hvilke BankInvest-beviser der skal købes, gennemføres handlen og registreres i investors depot via Værdipapircentralen.

Hvis beviserne er blevet navnenoteret, får BankInvest oplyst navn og adresse på investor. Navnenoteringen er en nødvendighed, hvis investor ønsker at få tilsendt løbende information fra BankInvest samt have stemmeret på generalforsamlingen.

Procedure for investeringsstrategien
I hver af de investeringsforeninger som BankInvest forvalter, gøres nettosummen af alle køb og salg op løbende. Det sker for at sikre, at lovens placeringskrav overholdes. Placeringskravene gør, at hvis der kommer mange penge ind i en afdeling, skal de investeres i nye værdipapirer. Beslutningen om, hvilke værdipapirer den enkelte afdeling skal købe eller sælge foretages af BankInvests administrationsselskab, som sørger for at lovgivning samt investeringsstrategi overholdes.

Maf Rundager

Investeringsstrategien
Når administrationsselskabet har opgjort, hvor meget der skal investeres i en afdeling, udvælges de konkrete værdipapirer. Ved udvælgelsen henter administrationsselskabet inspiration hos BankInvests investeringsrådgiver, BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S. Begge selskaber er en del af BankInvest.

Dagligt handler BankInvest værdipapirer på børser verden over. Investors penge kan "rejse" fra kontoen i Danmark til et jernbaneselskab i Mexico. Hvis investor sælger sin investering, sælges først værdipapirerne, dernæst indløses investeringsbeviserne og kæden sluttes.

» Læs om BankInvests investeringspolitik

 

Opdateret: 06.01.2017