Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Aktivt ejerskab

Zobbe

Aktivt ejerskab betyder, at man som investor bruger sine rettigheder og indflydelse som ejer til at forbedre virksomhedernes adfærd.

Det kan ske enten ved, at investor afgiver sin stemme på virksomhedernes generalforsamling eller ved at indgå i en dialog med virksomhedens ledelse. Hvis man indgår i en dialog med en virksomhed som følge af dennes overtrædelse af internationale normer og konventioner, kalder man det engagement.

I stedet for at sælge sine aktier prøver investor altså i første omgang at få virksomhederne til at ændre adfærd igennem dialog. Dette er et centralt element i BankInvests tilgang til ansvarlige investeringer. Hjælper dialog ikke, kan man udøve indflydelse på selskabernes generalforsamling, og i sidste ende kan aktierne blive solgt.

BankInvests Komité for Ansvarlige Investeringer har beslutningskompetence til at ekskludere et selskab fra BankInvests investeringsunivers.

Herunder kan du finde BankInvests politik for aktivt ejerskab, BankInvests seneste redegørelse for arbejdet med ”Anbefalinger for aktivt ejerskab” samt rapportering om, hvordan vi har stemt på selskabernes generalforsamlinger det seneste år.
 

» Politik for aktivt ejerskab
» Redegørelse vedr. anbefalingerne for aktivt ejerskab 2017
» Afgivelse af stemmer 2017

 

Opdateret: 19.03.2018