Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Aconto-udlodning og ex-kupon

Foreningernes vedtægter giver mulighed for udbetaling af aconto-udlodning efter regnskabsårets afslutning, men inden ordinær generalforsamling afholdes.

Hvorfor aconto-udlodning?
Aconto-udlodning har til formål at forkorte perioden fra regnskabsårets afslutning frem til at evt. udlodninger bliver udbetalt til investorerne. Køber du et investeringsbevis i en udloddende afdeling i denne periode, vil du nemlig få en del af din investering udbetalt som skattepligtigt udbytte kort efter. Det kan være uhensigtsmæssigt, idet du ret hurtigt får udlodning ud til beskatning.

Hvad betyder det for investorerne?
Aconto-udlodninger bliver udbetalt tidligere på året, typisk i februar måned, så man som investor hurtigere for udbetalt udlodninger, som ellers først udbetales efter afholdelse af foreningernes generalforsamlinger, der normalt afholdes i april.

Hvad med ex-kuponer - og hvorfor forsvinder de?
At købe et bevis "ex-kupon" betyder, at du køber et bevis, som ikke udbetaler udbytte ved den førstkommende generalforsamling. Ex-kupon-beviser blev tidligere udbudt i perioden fra januar og frem til den ordinære generalforsamling, hvor investorer havde mulighed for at købe beviser uden ret til udbytte optjent i det senest afsluttede regnskabsår og derfor ikke ville blive beskattet af et udbytte kort tid efter, at de havde investeret i en afdeling. Nye skatteregler i 2016 har dog gjort, at der ikke længere udstedes ex-kuponbeviser og indførelse af aconto-udlodninger har erstattet behovet for ex-kupon-beviser.

Er aconto-udlodningen endelig?
Inden aconto-udlodningen foretages, er udbyttesatserne revideret af foreningernes revisorer. Udbyttesatserne vedtages dog først endeligt på foreningernes ordinære generalforsamling 

Broen

Se oversigt med udbyttesatser og indkomstfordeling

 

Skat
Udbytter på investeringsbeviser opdeles i forskellige indkomstdele, der beskattes forskelligt. Udbytterne skal anføres på selvangivelsen for det år, de er udbetalt. Det er det fulde beløb, du skal angive. Skat sørger selv for at modregne acontoskatter i din samlede skat.

» Læs mere om skat i BankInvests skatteguide


» Læs mere om afkast og udbytte

 

 

Opdateret: 30.01.2017