Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Hvem styrer olieprisen?

13.01.2020

Alle skæver til olieprisen, når der udbryder konflikt i Mellemøsten. Men hvad påvirker olieprisen, hvem vinder og taber på højere oliepriser, og hvor tæt er USA egentlig på at være selvforsynende med olie? Læs porteføljemanager og energianalytiker Anders Johannessens svar på 5 spørgsmål om olie.

 

Hvordan har krisen mellem USA og Iran påvirket olieprisen?
- Olieprisen reagerer altid på udbuds- og efterspørgselschok, og i dagene lige efter den amerikanske likvidering af den højtstående iranske general, Soleimani, steg olieprisen omkring 4,5%. Efterfølgende er olieprisen faldet tilbage i takt med, at krigsrisikoen mellem Iran og USA synes aftaget.

Er USA afhængig af Mellemøstens olie?
- USA eksporterede i slutningen af 2019 flere olieprodukter, end landet importerede. Men det betyder ikke, at USA er 100% selvforsynende. For at producere forskellige typer af brændstof har den store amerikanske raffinaderiindustri nemlig brug for andre typer af olie, end de typer, der bliver udvundet i USA. USA importerer derfor fortsat olie fra især Canada, mens betydningen af importen fra Mellemøsten med Saudi-Arabien som største leverandør er faldende. 

Hvad betyder en højere oliepris for USA?
- USA er i dag nettoeksportør af gas og stort set selvforsynende med olie. Derfor vil en højere oliepris påvirke handelsbalancen i USA positivt. Det er noget Trump kan lide, hvorfor Trump-administrationen også har supporteret udvindingen af olie og gas i USA. Det er dog ikke en ny kurs fra USA’s side, idet den største vækst i udvinding af olie og gas fandt sted under Obama-administrationen. Så selv om Trump ad flere omgange har tweetet, at "en høj oliepris er skidt for forbrugerne”, så har han samtidig benyttet sig af USA’s nye position til at indføre sanktioner og ”udøve diplomati” i Mellemøsten. Så Trump er helt opmærksom på den magt, som den indenlandske forsyningssituation giver ham rent udenrigspolitisk. Det forklarer måske også, hvorfor Trump er stoppet med at tweete om olie… for nu.

Hvad og hvem bestemmer prisen?
- Der er flere faktorer. De to primære faktorer, der påvirker olieprisen, er udbud og efterspørgsel. En anden faktor er OPEC+, der med Saudi-Arabien i spidsen, og med hjælp fra Rusland, fortsat forsøger at styre udbuddet af olie og dermed prisen.

Oliemarkedet var relativt stabilt i 2019, men kun fordi OPEC+[1] var villige til at fortsætte produktionsbegrænsningerne. Det har ført til overskudskapacitet blandt flere OPEC+-lande. Saudi-Arabien har dog tidligere truet med at oversvømme markedet med olie, hvis de øvrige OPEC+ medlemmer skulle blive fristede til at skrue op for olieproduktionen.

En fjerde faktor er USA. Efter den seneste OPEC-aftale i december, vil non-OPEC stå for den primære vækst i udbuddet for 2020, men de amerikanske olieproducenter har i den seneste tid valgt at sænke produktionsvæksten for at blive mere profitable. Dette fremgår også af antallet af borerigge til udvinding af skiferolie, der næsten er 25% under niveauet sidste år. Det er interessant i forhold til olieprisen, da de amerikanske skiferproducenter kan øge produktionen langt hurtigere end offshore-producenter.

Er olie ligefrem på vej ud?
- Det tyder intet på. Efterspørgslen på energi er generelt stigende som følge af blandt andet befolkningstilvækst, en voksende middelklasse i Asien og større behov for processorkraft. På udbudssiden lægger nye energiformer som fx sol- og vindenergi i nogen grad en dæmper på olie-efterspørgslen, men langt de fleste lande er fortsat meget afhængige af olieimport.

 



[1] Organisationen af olieeksporterende lande pt. omfattende Algeret, Angola, Congo, Ecuador, Ækvatorial Guinea, Gabon, Irak, Kuwait, Nigeria, Saudi Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Aserbajdsjan, Bahrain, Brunei, Kasakhstan, Malaysia, Mexico, Oman, Rusland, Sydsudan og Sudan.

 

Opdateret: 14.01.2020