Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Handelskrig om stormagtsdrømme

05.03.2019

Kinas stærke mand, præsident Xi Jinping, vil genrejse Kina som stormagt, og her kommer handelskrigen med USA yderst ubelejligt. For der er langt mere på spil end soyabønner og kinesisk stål.

Tema USA

Af Kenneth Kragh Hansen - Point Communications

Hvis handelskrigen mellem USA og Kina var en boksekamp, ville USA føre på point. Blandt iagttagere er der bred enighed om, at Kinas stærke mand, præsident Xi Jinping, smilede bredest, da han på G20-topmødet i december 2018 i Buenos Aires blev enig med USA’s præsident Donald Trump om at søge til forhandlingsbordet.

Indtil videre har handelskrigen nemlig gjort mest ondt på et Kina, der i forvejen slås med faldende økonomisk vækst og stor indenlandsk gældsætning, forklarer Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest.

”Da Trump blæste til handelskrig, var Kina i gang med at stramme op på de store finansielle ubalancer med en tårnhøj gæld i erhvervssektoren og en uigennemsigtige kreditgivning. Derfor var handelstemaet elendig timing for kineserne”, siger Jakob Vejlø.

Set med Trumps øjne var timingen til gengæld perfekt.

”Da konflikten trappede op, var der rygvind på det amerikanske aktiemarked, som er en af Trumps vigtigste succesparametre. Siden fordampede kurstigningerne som bekendt, og det er nok medvirkende til, at Trump – der ellers har sagt, at handelskrige sagtens kan vindes - rakte forhandlingshånden ud i december,” siger Jakob Vejlø.

Jakob Vejloe 6
Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest. Foto: Ricky Molloy. 

Kina har rykket sig lidt
Her tre måneder efter, at forhandlingerne gik i gang, har kineserne rykket sig på områder som landbrug, energi og villighed til at lade amerikanske selskaber eje større andele af kinesiske virksomheder. Men der er langt endnu. Selv efter at den kinesiske næstkommanderende, Liu He, i slutningen af januar troppede op i Washington for at forhandle, blev det mest til aftaler om at købe lidt flere amerikanske soyabønner.

USA’s hovedkrav om, at Kina skal sikre bedre beskyttelse af amerikanske patentrettigheder og stoppe med at tappe amerikanske virksomheder for teknologi, er stadig den usynlige elefant i forhandlingsrummet. Men hovedkravet kan det blive svært for parterne at blive enige om, for det handler reelt om storpolitik, forklarer Jakob Vejlø.

”Kina har plukket de lavthængende frugter, men når det handler om de højthængende som teknologi og cyberkriminalitet, er der langt mere på spil. Det er ikke tilfældigt, at folk som handelsrådgiveren Peter Navarro og sikkerhedsrådgiveren John Bolton er tæt inde over forhandlingerne. De ser begge Kina som en sikkerhedspolitisk trussel”, siger Jakob Vejlø.

Kinas drøm om storhed
Kina under Xi Jinping drømmer om at spille en langt større rolle på den verdenspolitiske scene. Xi Jinpings erklærede mål, om at Kina inden 2025 vil være verdensledende inden for ti industrier og stort set selvforsynende, er en del af den plan. Sideløbende provokerer Kina arvefjenden Japan og andre nationer med nye militærbaser i det Sydkinesiske hav, udvikling af hangarskibsflåder og velvillig bygning af infrastruktur i fattige latinamerikanske og afrikanske lande, der gerne tager imod.

”Selv i Østersøen ser vi nu kinesiske krigsskibe på øvelse. Så det er i høj grad nye tider med Xi Jinping, en helt anderledes type end Deng Xiaoping, som jo var manden, der indførte kapitalismen i Kina. Deng Xiaoping og hans efterfølgere sørgede altid for at holde Kina under radaren. Xi Jinping vil genrejse Kinas storhed”, siger Jakob Vejlø.


Hvem blinker først?

500 Trump Xi
USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, blev i december enige om at give hinanden 90 dage til at forhandle sig frem til en løsning på det, der kaldes handelskrigen mellem verdens to største økonomier.


Her er nøgletallene, som kan afgøre handelskrigen
USA's statsgæld på ufatte lige 22 billioner dollars *1) (143.847.176.000.000 DKK) finansieres bl.a. ved salg af amerikanske statsobligationer til Kina, der er næststørste udenlandske kreditor efter Japan. Men det er svært for Kina at udnytte kreditorrollen, forklarer Jakob Vejlø.

”Kina køber amerikanske statsobligationer for at forhindre, at deres egen valuta bliver så stærk, at de ikke kan konkurrere. Så Kina er nødt til at finansiere det store underskud på det amerikanske statsbudget, og det ved amerikanerne godt.”

Handelskrigen er en varekrig
Kinas handelsoverskud i forhold til USA steg sidste år til 323 mia. dollars (ca. 2.100 mia. DKK) – det højeste i 12 år. Kinas eksport til USA steg med 11 %, mens importen fra USA blot steg 0,7 %. *2)

Men handelskrigen er indtil videre ”kun” en varekrig. Ser man på tjenesteydelser, har USA stort overskud i forhold til Kina. Derfor er USA sårbar, hvis Kina melder krig på tjenester som for eksempel turisme.

Sidste år rejste 3,3 millioner kinesiske turister til USA, og de brugte flere penge end alle andre nationaliteter. I 2022 kommer der yderligere en million *3), siger prognoserne.

”Handelskrigen kan derfor meget vel blive afgjort af, hvem der blinker først, og her kan den aktuelle styrke i de to landes økonomier godt blive afgørende”, siger Jakob Vejlø.

Skyer i horisonten
”Trump praler gerne af den store jobfremgang, men det er en forsinket indikator, der ikke fortæller, hvordan det går lige nu. Virksomheder hyrer sent, og fyrer sent. Derfor er det ofte mere interessant at se på her-og-nu-indikatorer som virksomhedernes ordreindgang, lageropbygning og produktion. FED (Den amerikanske Centralbank, red.) har set nøgletallene vise svaghed, og er bekymret for en negativ spiral med lavere tillid, lavere investeringer, færre ny jobs og faldende finansmarkeder. Væksten i BNP (Bruttonationalproduktet, red.) ventes i år at blive den laveste i Trumps tid ved magten, og FED aflyste for nylig alle rentestigninger. Rentekurven er blevet mere flad, og det er altid tegn på skyer i horisonten”, siger Jakob Vejlø.

Foruroligende gæld
Noget værre ser det dog ud i Kina, hvor nøgletal fra bl.a. det statslige NBS og den private dataindsamler CAIXIN melder om dystre forventninger på de fleste områder. Bilsalget falder, ejendomsmarkedet bremser op, virksomhederne fyrer folk *4).

”Det er virksomhedernes gæld, som skaber usikkerhed. Gælden er eksploderet siden 2008, og det bliver ikke bedre af, at mange lån ydes af den kæmpestore, uregulerede industri af skyggebanker. Det er en ballon af uigennemskuelig kreditgivning, som gør Kina meget sårbar. Det hele er blevet mere betændt”, siger Jakob Vejlø.

 

Kilder:
1) http://www.usdebtclock.org/
2) http://www.chroniclet.com/national-news/2019/01/14/China-39-s-2018-trade-surplus-with-US-hits-record-high-323-billion.html
3) https://www.statista.com/statistics/214813/number-of-visitors-to-the-us-from-china/
4) https://www.nytimes.com/2018/12/14/business/china-economy-xi-jinping.html

 

Tema USA

» "Trump har aldrig en plan B"
» Supermagten USA - nu også med olie
» Dansk eskport til USA boomer
» Handelskrig om stormagtsdrømme

- - -

Denne artikel er en del af Investormagasinet BankInvest Ajour, der udgives to gange om året.

Læs Ajour

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

Opdateret: 05.03.2019

BankInvests strategiafdeling

Jakob Vejlø
Jakob Vejlø
Chefstrateg

 

Nicolas Tousgaard
Nicolas Tousgaard
Seniorstrateg

 

Mads Bech Flarup
Mads Bech Flarup
Investeringsstrateg

 

 

Vind Ipad 100

Gå aldrig glip af Ajour

Tilmeld dig BankInvests nyhedsbrev og få en e-mail, når den digitale udgave udkommer

Lige nu kan du vinde en iPad

Greenbutton Tilmeld